Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

360 gaaende Rødder eller et særlig vidtspændende Rodsystem kan op- samle den nødvendige Fugtighed fra Bunden og dels endelig un- dertiden ved ejendommelige Haardannelser kan opsamle den Fug- tighed, der i Form af Dug sætter sig paa dem i kølige Nætter. Hvor Nedbøren enten paa Grund af en hurtig Fordampning ikke formaar at danne Vandbeholdninger i en passende Dybde af Jorden, eller den kun falder om Vinteren og Foraaret, men ude- bliver i en lang, varm Sommer, kan Skoven erstattes af en Steppeformation, bestaaende af forskellige tæppe- eller tue- dannende fleraarige Græsser med xerofil Bygning og ofte tillige af en Mængde andre dels enaarige Planter, dels urteagtige Løg- og Knoldvækster, der kun vegeterer en kort Tid i Foraarsmaanederne, medens de Resten af Aaret hviler i vissen og halvvissen Tilstand over Jorden eller helt under denne. Saadanne udstrakte Forma- tioner er de russiske og centralasiatiske Stepper, Pastaen i Un- garn, Prærierne i Nordamerika, Pampas, Lian os i Sydamerika o. s. v. — I nogle Egne (Centralasien, Spanien) er Jordbunden saa rig paa Kogsalt, at kun særlige Planter (Salturter, Korsblom- strede o. 1.) kan vokse i den, hvorved der fremkommer Salt- stepper af en ganske ejendommelig Karakter. Paa fugtig og kold Bund i de koldt tempererede og arktiske Egne dannes særlige Plantesamfund, Kær, Moser, Tundraer o. 1., og hertil slutter sig som vistnok nærmest beslægtede For- mationer de ved Kunst frembragte Alpemaatter og Enge. De sidste vil dog som Regel gaa over i Skov, hvis de overlades til sig selv. Endnu skal kun nævnes, at nøgne Klipper og Strand- bredder hver især kan danne ejendommelige Formationer, dels paa Grund af Bundens fysiske Beskaffenhed, dels (for de sidstes Vedkommende) tillige paa Grund af deres Indhold af Saltvand. Men forøvrigt findes der endnu en Række karakteristiske Vegeta- tionsformationer, som vi her maa forbigaa. — Naar der indenfor de enkelte Formationer findes visse frem- herskende Plantearter, taler man ofte om Associationer som f. Eks. Bøgeskov, Lynghede, Kæruldsmose o. 1. Og indenfor Associationerne kan igen pletvise rene Bevoksninger af en enkelt Art danne saakaldte Facies, som f. Eks. i Bøgeskove Anemoner, i Naaleskove Skovsyre eller Bregner, paa Heder visse Lavarter, som Rensdyrlav o. s. v. Og de forskellige Planter, der danner en Formation eller As-