359
træfter vi de skønneste Bøgeskove (ogsaa en hel Del Eg), medens
Midt- og Vestjylland hovedsagelig er Lynghede med naturlige
Kratskove af Eg og Bævreasp eller store ved Kunst frembragte
Skove af Naaletræer, og endelig vil der i Klitbræmmen langs
Vestkysten kunne findes veritable Ørkenpartier (som paa Skallin-
gen eller Raabjerg Mile, se Fig. 115), der dels paa Grund af Tør-
hed i Bunden, dels Daa Grund af Flyvesandets Letbevægelighed er
saa godt som vegetationsløse.
Ellers optræder de store sammenhængende Ørkenom-
raader jo kun i varmere, regnfattige Egne, særlig i de sub-
tropiske og varmt tempererede Zoner, og at det her alene er
Vandmangelen, som er Aarsagen til Ørkenformationen, ses deraf,
at der i saadanne Egne kan være indstrøede Oaser (se Fig. 116)
med den frodigste Trævækst, saa snart der fra en Kilde, en Flod
eller ved kunstig Vanding tilføres Jordbunden det manglende Ele-
ment. — Dog helt blottet for Vegetation er Ørkenerne jo i Rege-
len ikke. De har foruden mange kortlevende (efemere) Thero-
fyter, der kun lever i Regntiden, deres særegne Flora af Xerofyter
(hvoraf en stor Del Sukkulenter, se S. 346 og 348), som dels kan
overleve mange Maaneders Mangel paa Nedbør, dels ved dybt-
Fig. 116. Randen af Biskra-Oasen i Sahara. I Forgrunden Ørkenen.