Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

390 derimod utvivlsomt tage deres Tilflugt til de organiske Stoffer, der findes i opløst og kolloidal Tilstand i Havet og, efter Putters Angivelse, i Mængder, der langt overstiger dets Indhold af formet, organiseret, Næring. Og da det jo er velbekendt, at f. Eks. mange Snyltere optager organisk Næring gennem hele deres Legemes Over- flade paa samme Maade som mange heterotrofe Svampe og Bak- terierne, er der i og for sig intet mærkeligt i, at det ogsaa er lykkedes for Knörrich i 1901 at faa Dafnier (Smaakrebs) til at leve og formere sig i en steriliseret og filtreret Opløsning af organiske Stoffer (Rughalm-Infus) eller senere for andre at opnaa lignende Resultater med andre Dyr. Putter selv har f. Eks. eks- perimenteret med Guldfisk og Hundestejler, af hvilke de sidste ikke blot holdt sig i Live, men ogsaa forøgede deres Æggehvide- stofbeholdning, mens de opholdt sig i en kunstig Næringsopløs- ning af Glycerin og Asparagin i Ledningsvand. Sandsynligvis er der da efter Putters Mening mange Fisk og andre Dyr, der til Tider enten udelukkende eller ogsaa delvis lever af saadan opløst Næring i Vandet, uden hvilken man f. Eks. ikke ret vilde kunne forstaa, at Laksen ikke »æder« i de mange Maaneder, den ophol- der sig i fersk Vand, eller at Aalelarverne (Leptocephalerne) kan vandre fra Atlanterhavet ind til Nord- og Østersøens Kyster uden at tage nogen fast Næring til sig i over 1/2 Aar, fordi deres For- døjelseskanal i denne Tid er helt lukket (se S. 108—10). Og ligesom de før nævnte Snyltere maa disse Dyr da kunne optage saadan Føde gennem andre Organer end deres Fordøjelseskanal, for Fiskenes Vedkommende bl. a. gennem Gællerne, der frem- byder saa stor en Overflade for og kommer i saa inderlig Berø- ring med Vandet. Hvor nye disse Betragtninger end er, og hvor besynderlige de end kan lyde i deres Øren, der er vante til i en ellers veludviklet Fordøjelseskanal at se det eneste Organ for Næringsoptagelse, er de i Virkeligheden ganske naturlige og ikke stridende mod noget fysiologisk Princip. Ti det maa vel erindres, at heller ikke fra Fordøjelseskanalen kan noget Stof optages i Legemets Væv, uden at det (ved en Fordøjelse) i Forvejen er bragt i opløselig og diffu- sibel Form, og at Organer som Huden og Gællerne jo kan optage eller hde diffundere igennem sig andre opløste Stoffer. Og hvor- for da ikke ogsaa Næringsstoffer? Naar der saaledes (efter Putter) aarligt af Havets Dyr maa forbruges store xMængder af opløste organiske Stoffer, bliver