Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

39-1 8. Tilbageblik paa Kampen for Tilværelsen. Saaledes som vi nu har forsøgt i store, almindelige Træk at udrede de levende Væsenets Krav til Omverdenen og dennes Til- bagevirkning paa dem, vil det ses, hvorledes Livet altid former sig som en Kamp, dels for at faa de nødvendige Livskrav op- fyldte, dels mod de andre Farer, der truer overalt og paa ethvert Stadium af Livsløbet. Og vel er Kaarene højst ulige paa forskel- lige Steder afjorden, og Kampens Haardhed lige saa forskellig for de enkelte Individer indenfor samme Omraade, men intet Steds paa vor Klode — selv ikke der, hvor Livskaarene i Almindelighed er de allergunstigste — kan Kampen helt undgaaes. Den synes derimod at være uadskilleligt forbunden med selve Livet og at høre med til dettes Grundejendommeligheder, som en Naturens Orden. Hvor der er Liv, vil der da ikke kunne herske absolut Fred og Harmoni, men der maa i Stedet være evig Uro og Bryd- ninger, og det er i Kraft af selve Livets Væsen utænkeligt, at dette nogensinde skulde kunne blive anderledes. Lad os blot tænke os en Plet af Jorden med de gunstigst mu- lige Livskaar, hvor alle Krav til Næring, til Temperatur, til Lys o. s. v. var opfyldte, og hvortil ingen skadelig ydre Paavirkning fandt Vej, saa kunde vi dog i det højeste tænke os en begrænset Gruppe Organismer — de autotrofe, grønne, Planter — levende her; ti saa snart der indfandt sig f. Eks. et planteædende Dyr, vilde Idyllen og Freden jo straks være forstyrret. Og selv om vi nu tænkte os, at der paa en saadan Plet kun levede en enkelt Art, en grøn Plante, hvis Individer oven i Købet alle nedstam- mede fra samme Moderplante og altsaa var i saa nært indbyrdes Slægtskab som muligt, saa vilde Kampen dog heller ikke her kunne udeblive (se S. 299—301 og S. 303—3.05). Ti netop un- der disse meget gunstige Kaar vilde en af Livets allervigtigste Sider, Forplantningsvirksomheden, i særlig høj Grad gøre sig gæl- dende, og der vilde snart være født flere nye Individer, end der kunde være Plads til paa den givne Plet. Fra dette Øjeblik vilde den indbyrdes Kamp være indledet, og nogle af de unge Indi- vider maatte nødvendigvis bukke under enten straks, eller ogsaa før deres Liv var ført til en normal Afslutning. Og tager vi alle Organismer og hele Jorden under ét, vil vi let faa Øje paa, at der i Almindelighed produceres meget mere Afkom, end der kan