Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

395 blive Tale om at skaffe Næring og Plads til1)- Derfor er Stør- stedelen af de utallige Organismer, der fødes, paa Forhaand viede til Undergang. Døden staar altid ved Livets Tærskel og tager straks sin rige Høst, saa det kun er forholdsvis ganske faa Spirer, der ved rene Tilfældigheder undgaar hans Le. Og af dem, der undslipper i første Omgang, vil han endda igen indhente de fleste ved en anden og tredje Slet, før de har naaet til Enden af deres Livsbane. Men af den Overflod paa Liv, der frembringes, bliver dog altid tilstrækkeligt mange skaanede til at befolke Jor- den, saa under den evige Kamp mellem Liv og Død er det endnu ikke lykkedes den sidste helt at sejre. Under disse Forhold bliver Livet som et stort Lotteri, i hvis Lykkehjul der findes uendelig mange »Nitter« og kun forholdsvis meget faa Gevinster. Og af disse sidste er endda kun de fær- reste rigtig store, saa de giver et Liv, der føres normalt til Ende under saa gunstige Kaar, at Livsevnerne kan komme til fuld Ud- foldelse, og saaledes, at »Lykken« kan siges at være fulgt med som en Tillægsgevinst. Selv der, hvor Livsløbet fuldføres, bliver det som oftest under en Række af Savn og Trængsler, og i de allerfleste Tilfælde bukkes der under i Kampen et eller andet Sted paa Livsvejen. Savn og Nød, Sygdom og Smerte, Ulykker og Trængsler af forskellig Art er de fleste levende Væseners sikre Ledsagere, og for dem, der er bievne begavede med Selvbevidst- hed og Erindring, staar Summen af de forskellige Tilskikkelser, der har mødt dem under deres Tilværelse, vistnok i Regelen langt overvejende som Ulykke. Naturligvis kan der altid diskuteres om Begreberne »Lykke« og »Ulykke«, og da disse Udtryk her for Organismerne i Almindelighed jo kun er benyttede i billedlig Betydning, skal vi ikke komme ind paa en etisk Vurdering heraf, men blot gøre den Indrømmelse, at den Del af Kampen for Tilværelsen, der maaske i Øjeblikket føles som Ulykke, meget vel ogsaa kan ses under Synsvinklen Lykke i Sammenligning med et Liv, der glider roligt hen uden større Brydninger eller Anvendelse af de Kræfter, som Organismerne har faaet til at bruge under Kampen for Tilværelsen. Ti netop i Kampen, for dens egen J) Mange Planter producerer aarlig i Hundredtusind- eller Millionvis af i og for sig levedygtige Frø eller Sporer; en Karpefi.sk lægger c. 200,000, en Stør c. 2 Miil., en Spolorm henimod 100 Millioner Æg aarlig.