Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

430 Mælkesyrebakterier til en vis Grad kan hæmme Forraadnelsesbak- teriernes Virksomhed; og alle andre Midler, der modvirker, at Ekskrementerne opholder sig for længe i Tyktarmen (under For- stoppelse), vil have de samme gavnlige Følger. Men undertiden synes det rigtignok, som om Tarmbakterierne ogsaa gør Gavn og understøtter den normale Fordøjelse; bl. a. skal Drøvtyggerne og andre planteædende Pattedyr først ved deres Medvirkning blive i Stand til at fordøje Stoffer som Cellulose, og hvad der indeslut- tes af ubeskadigede Cellulosecellevægge. Det er endogsaa paa- staaet, at Dyrene i Almindelighed slet ikke kan undvære saadanne Bakteriers Medhjælp ved Fordøjelsen, idet f. Eks. Kyllinger, Mar- svin o. a. nyfødte Dyr, hvis Fordøjelseskanal til at begynde med er steril, efter kort Tids Forløb gaar til Grunde, hvis de udeluk- kende fodres med sterile Næringsstoffer, og man lader dem leve under Forhold, hvor en Infektion af Fordøjelseskanalen for- hindres. I Tyktarmen sker der næppe anden Slags Fordøjelse end den, der iværksættes ved Bakteriers Indvirkning. Ogsaa i Tarmen, og navnlig i Tyndtarmen, undergaar Føden en mekanisk Bearbejdning ved de rhytmiske Sammentrækninger og peristaltiske Bevægelser, som dette Organ udfører. Men disse har dog hovedsagelig Betydning for Næringsstoffernes og de uan- vendelige Resters, Ekskrementernes1), fremadskridende Befordring og de sidstes sluttelige Udtømning af Organismen. — Optagelsen eller Resorptionen af Næringsstofferne begynder allerede i Maven, hvor en Del letopløselige Forbindelser som Druesukker, Alkohol o. 1. opsuges i Blod- og Lymfekar. Men Størstedelen af Næringsoptagelsen finder dog Sted i Tyndtarmen, der til dette Formaal er udstyret paa lignende Maade som det Parti af Planternes Rødder, der er besatte med Rodhaar, og som besørger Optagelsen af Vand og Næringssalte fra Jordbunden. Tyndtarmens Vægge er nemlig foruden med Tværfolder paa deres indvendige Side forsynede med talrige tætstillede fine Frynser, de saakaldte Tarmtrevler eller Tarmtotter (Fig. 123), hvis samlede Antal udgør ikke mindre end c. 4 Millioner i den menneskelige Tarm. Dette forøger altsaa den næringsoptagende Overflade i uhyre Grad. Og ud i hver Tarmtrevl gaar der nu to i mange *) Ekskrementerne bestaar for en væsentlig Del dog ogsaa af Sekreter, der udskilles fra Fordøjelseskanalens Kirtelvæv, og afstødte Epithelceller.