Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
439
Væggene bestandig siver Væske, der lejrer sig om Cellerne, fylder
Spalter og Hulrum imellem disse og da efterhaanden optages i
Lymfekarrene. Rundt omkring i Lymfekarsystemet er der ind-
skudt større eller mindre Lymfekirtler, som bl. a. ogsaa Mil-
ten staar nær, og hvori der sker en livlig Deling af hvide Blod-
legemer. Paa disse er Lymfen derfor altid rig, og Blodets Forsy-
ning med dem er maaske en af dens vigtigste Funktioner. At
den spiller en vigtig Rolle under Resorptionen af Fedtstofler fra
Fordøjelseskanalen, blev tidligere omtalt (S. 433).
3. Stof- og Energiskifte. Assimilation og Dissimilation.
Fra det Øjeblik Næringsstofferne er optagne i Organismens
Celler eller cirkulerende Væsker, til de bliver vedvarende Be-
standdele af Legemet eller igen udskilles som et eller andet nyt-
tigt Sekret eller unyttigt Ekskret (Affaldsstof), er det ikke altid
let at forfølge dem. Ti mangfoldige er de Omdannelser, de i
Mellemtiden kan være undergaaede, og til mange forskellige For-
maal kan de have tjente i det vidunderlige Værksted for Arbejde
af den mest brogede Art, som den levende Organisme repræsen-
terer. Ser vi blot paa Antallet af de kemiske Forbindelser, som
Cellerne danner af et forholdsvis simpelt og ensartet Raamateriale
(Næringsstofferne), saa er det saa stort, at de Haandbøger i den
biologiske Kemi, der beskæftiger sig hermed, allerede har antaget
Omfanget af mange tykke Bind, skønt vi sandsynligvis endnu kun
kender en mindre Del af de Stoffer, der dannes i den levende Natur.
Og de Stof- og Kraftomsætninger, der samtidig foregaar i en
Celle, kan være saa forskelligartede og gribe i den Grad ind i
hverandre, at det maa anses for ganske umuligt nogensinde at faa
fuld Klarhed over deres indviklede Sammenspil, der for en stor
Del unddrager sig Efterforskning ved vore fineste Undersøgelses-
metoder.
Vi maa derfor i Regelen nøjes med at konstatere Enderesul-
taterne eller nogle ganske enkelte mere iøjnefaldende Mellemled
i den indfiltrede Kæde af Omdannelser, som Stof og Energi
gennemløber i Livsvirksomhedernes Malstrøm, og saa kan vi
endda være baade glade og stolte over, at det allerede er lykkedes
os med ret stor Nøjagtighed at opgøre en Status over Organis-