Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

28 Døden er altsaa en saare naturlig Ting og burde med lige saa stor Ret betragtes som det levendes Ven som dets Fjende. Men naar den dog for Menneskene som Regel staar klædt i Skrækkens og det uhyggeliges Klædebon, saa hidrører dette dels fra i eligiøse Forestillinger, dels derfra, at den saa ofte indtræder for tidligt, og Livet udslukkes ved voldsomme Midler, som Følge af Beskadigelser, Sygdom, Sult eller andre ulykkelige sociale For- hold. Den kommer saa ofte paa uventede og ubelejlige Tider uden at tillade Forberedelse. Og dette gælder ikke alene for Menneskenes, men ogsaa for de øvrige Organismers Vedkom- mende. Naturen viser her ingen Barmhjærtighed. En Mængde Skabninger, ja de fleste, er henviste til at dræbe andre for selv at leve, hvilket ikke alene gælder for de kødædende Dyr, men i lige saa høj Grad for de fredelige Planteædere, lige som Planterne indbyrdes ogsaa kæmper paa Liv og Død. Og i det store og hele vil det sikkert vedblive at være saa ude i Naturen, at denne Pris maa betales for Livet. Naturen tillader ikke nogen Sjæl at falde i fuldkommen Ro, og maaske er denne Utryghed ogsaa en æggende Spore for det enkelte Individ til at holde sig ungt og stærkt saa længe som muligt. Uden Tvivl erhverves mange for Livet værdifulde Egenskaber netop gennem denne Kamp. Men Mennesket har dog virkelig Midler i Hænde til for sit Vedkommende at fjærne noget af Dødens Rædsel uden derfor at sætte andre Værdier overstyr. Og selve dette er et vigtigt Maal for dets Forsken og Stræben. Videnskabsmænd har bl. a. sat sig som Opgave at udrydde eller uskadeliggøre de farligste Syg- domme, ikke alene ved Helbredelse men ogsaa ved Forebyggelse, idet de vil lære os, hvorledes vi bedst styrker vort Legeme og vor Sjæl, og hvorledes man bekæmper de Fjender, som truer disses Sundhed. Dette Arbejde er mangesidigt, og det endelige Maal ligger vel langt ude, men hører dog ikke til dem, man be- høver at mistrøste om at naa. Lægevidenskaben har i de sidste Aar ikke alene ved Bekæmpelsen af Sygdomme — navnlig blandt Børn — naaet i udstrakt Grad at nedsætte Dødeligheds- procenten i de civiliserede Samfund, men Menneskets gennem- snitlige Levealder er samtidig bleven betydeligt forøget, og dette maaske ikke mindst ved de Forbedringer i sociale Kaar, som Samfundsreformatorer, Politikere og alle, der arbejder med paa at faa Jordens Rigdomskilder til at flyde rigeligere, har medvirket til og bestandig stræber efter. Der er da ogsaa Grund til at