Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

27 levede paa deres vante Vis, bl. a. formerede sig som tidligere, saa vilde man kunne regne ud, naar det Tidspunkt kom, da Jor- den vilde være saa overfyldt af levende, at det ligefrem vilde knibe med at finde Plads paa den. Men før dette Tidspunkt kunde tænkes at indtræde, vilde en anden Ulempe ved den nye Ordning gøre sig gældende. Der vilde nemlig snart blive Mangel paa Føde. Nogle af de Stoffer, der udgør Organismernes væsent- ligste Næring, og hvoraf selve det levende Stof bl. a. bestaar, Kul- stof og Kvælstof, findes i saa forholdsvis smaa Mængder paa vor Klode1), at der kun kan eksistere en ret begrænset Mængde levende Væsener, omend adskilligt flere end dem, der nu lever. Og Konsekvensen af disse Forhold maatte da blive, at Organis- merne efter en vis Tids Forløb enten maatte ophøre med at for- mere sig eller med at tage Føde til sig, i sidste Tilfælde maatte da ogsaa Stoftab eller praktisk talt hele Stofskiftet og Energiskiftet ophøre, og man vil da let indse, hvilket Vrængbillede af Livet man saa vilde have for sig, eller rettere sagt, at det vilde være et Liv ganske uden Værdi, hvis man i det hele taget længere vilde kunne tale om Liv i den Forstand, hvori vi nu opfatter det. Med Forplantningen maatte ogsaa Vækst og Udvikling ophøre, alt vilde blive Uvirksomhed, Ensformighed, Stagnation og sikkert noget, der blev langt værre end Døden. Derfor hører Døden saa inderligt med til Livets Begreb, at det ikke kan skilles derfra, idet Livet i sig selv samtidig bestaar i Ny- skabelse og Ødelæggelse — af levende Stof. Døden er Be- tingelsen for Livets stadige Fornyelse — og denne hører netop til de aller lyseste og værdifuldeste Sider ved Livet. »Den enes Død, den andens Brød« er en Lov, der ikke alene gælder i Men- neskelivet, men for alt levende ude i Naturen. Stoffet, hvoraf de levende Væsener bygges, vandrer ustandselig fra den ene over i den anden, smeltes om i andre, og — i Følgeudviklingens Love — bestandig nye Former. Naturen staar her som den store Kunstner, der frembringer en Uendelighed af Variationer med det samme Materiale, danner stadig mere og mere indviklede og højt udviklede Organismer, i det den ligesom stræber efter Fuldkom- menheden. J) Man har beregnet, at Jordskorpen i en Dybde af 10 Kilometer tilsammen med den atmosfæriske Luft kun indeholder c. 0.2 Procent Kulstof og c. 0.02 Procent Kvælstof af den samlede Stofmasse.