Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Forfatter: Fr. Weis

År: 1911

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 663

UDK: 5772

Med 183 afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 688 Forrige Næste
26 der en Mængde højere Planter, hvis Liv normalt kun varer nogle Maaneder (de saakaldte enaarige Planter) eller 2 Vækstperioder (toaarige Planter), ja, Dyr, som Døgnfluer, der som fuldkomne In- sekter kun lever nogle faa Nattetimer. Naar f. Eks. alle varmblodige Dyr har en forholdsvis begrænset Levetid, saa kommer dette vistnok hovedsageligt af, at deres Nervevæv er saa overordentlig forgængeligt. Et er nemlig Indi- videts Død, et andet Celledøden, der hos de flercellede Or- ganismer ikke indtræder samtidig for alle Cellers Vedkommende. Legemet hos de højere Organismer dør i Reglen sukcessivt, lidt efter lidt, saaledes at man kan tale om en partiel Død, en Ne- kro biose. Naar f. Eks. Nervevævet er dødt, og Hjærtets Be- vægelser dermed standsede, behøver dette i Virkeligheden ikke selv at være dødt, men vil en Tid endnu kunne bringes til at slaa ved kunstige Midler, da dets Muskelceller endnu en Tid kan være levende. Forskellige andre Muskler, Luftvejenes Fimre- epithel og de hvide Blodlegemer kan ogsaa leve Timer eller Dage, efter at Blodomløbet er standset, og det almindelige Stofskifte er ophørt. Men naar visse ædlere Dele af Legemet er døde, er Livets fortsatte Opretholdelse umuliggjort, saa man dog praktisk talt meget vel kan afgøre, naar Individets Leveevne er uigen- kaldelig tabt. Men hvad enten der nu kan diskuteres om, hvorvidt visse Organismer kan leve evigt eller ej, og man maa indrømme For- skellen mellem Individets Død og Celledøden, saa er i det store og hele Begrebet Død baade fysiologisk og psykologisk en nødvendig Forudsætning for Begrebet Liv. De to tilsyneladende Modsætninger er i allerinderligste Forstand saaledes knyttede sammen, at de danner Betingelse og Baggrund for hinanden. Vilde man tænke sig Dødens Ophør og de levende Væseners fortsatte Eksistens, vilde der i Virkeligheden snart indtræde en Tilstand, der savnede noget af det allervæsentligste af det, der nu kendetegner Livet og gør dette værdifuldt, og det samme vilde efter lidt længere Tidsrum indtræde, hvis blot en enkelt Slags levende Væsener, som f. Eks. Mennesket, fik Lov at føre en fortsat Tilværelse. Men lad os gøre et saadant Tankeeksperiment. Enten nu alle Organismer hørte op med at dø, eller blot en enkelt Gruppe som Menneskene fik dette Privilegium, men de ellers foreløbig