Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
der en Mængde højere Planter, hvis Liv normalt kun varer nogle
Maaneder (de saakaldte enaarige Planter) eller 2 Vækstperioder
(toaarige Planter), ja, Dyr, som Døgnfluer, der som fuldkomne In-
sekter kun lever nogle faa Nattetimer.
Naar f. Eks. alle varmblodige Dyr har en forholdsvis begrænset
Levetid, saa kommer dette vistnok hovedsageligt af, at deres
Nervevæv er saa overordentlig forgængeligt. Et er nemlig Indi-
videts Død, et andet Celledøden, der hos de flercellede Or-
ganismer ikke indtræder samtidig for alle Cellers Vedkommende.
Legemet hos de højere Organismer dør i Reglen sukcessivt, lidt
efter lidt, saaledes at man kan tale om en partiel Død, en Ne-
kro biose. Naar f. Eks. Nervevævet er dødt, og Hjærtets Be-
vægelser dermed standsede, behøver dette i Virkeligheden ikke
selv at være dødt, men vil en Tid endnu kunne bringes til at
slaa ved kunstige Midler, da dets Muskelceller endnu en Tid kan
være levende. Forskellige andre Muskler, Luftvejenes Fimre-
epithel og de hvide Blodlegemer kan ogsaa leve Timer eller Dage,
efter at Blodomløbet er standset, og det almindelige Stofskifte er
ophørt. Men naar visse ædlere Dele af Legemet er døde, er
Livets fortsatte Opretholdelse umuliggjort, saa man dog praktisk
talt meget vel kan afgøre, naar Individets Leveevne er uigen-
kaldelig tabt.
Men hvad enten der nu kan diskuteres om, hvorvidt visse
Organismer kan leve evigt eller ej, og man maa indrømme For-
skellen mellem Individets Død og Celledøden, saa er i det store
og hele Begrebet Død baade fysiologisk og psykologisk
en nødvendig Forudsætning for Begrebet Liv. De to
tilsyneladende Modsætninger er i allerinderligste Forstand saaledes
knyttede sammen, at de danner Betingelse og Baggrund for
hinanden.
Vilde man tænke sig Dødens Ophør og de levende Væseners
fortsatte Eksistens, vilde der i Virkeligheden snart indtræde en
Tilstand, der savnede noget af det allervæsentligste af det, der nu
kendetegner Livet og gør dette værdifuldt, og det samme vilde
efter lidt længere Tidsrum indtræde, hvis blot en enkelt Slags
levende Væsener, som f. Eks. Mennesket, fik Lov at føre en
fortsat Tilværelse.
Men lad os gøre et saadant Tankeeksperiment. Enten nu alle
Organismer hørte op med at dø, eller blot en enkelt Gruppe
som Menneskene fik dette Privilegium, men de ellers foreløbig