Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
32
Ja, man har endogsaa Eksempler paa, at Mennesker kan bringe
sig i lignende Tilstand. Selv om man vil tage sine Forbehold
mod de æventyrlige Beretninger om de indiske Fakirers Kunst-
stykker at Jade sig levende begrave, indmure i Klippehuler o. 1.
gennem flere Maaneder — noget man efter vor nuværende
Viden om Dvaletilstande slet ikke tør afvise som utænkeligt .—
saa foreligger der Videnskabsmænds Beretninger om Eksperimen-
ter, der er udførte under stræng Kontrol med hysteriske Indivi-
der, som har kunnet bringes i fuldstændig dødlignende Tilstand,
i hvilken Hjærtet holdt op at slaa, Aandedrættet standsede, og
Temperaturen sank flere Grader under den normale. En saadan
Evne til vilkaarligt at bringe sig i »skindød« Tilstand havde f.
Eks. ogsaa den engelske Oberst Townsend, der gjorde dette
»Kunststykke« under tre videnskabelig ansete Lægers Kontrol. —
Og muligvis kan enkelte af de talrige, mest ganske løse, Beretnin-
ger om »Skindød« være af samme Beskaffenhed, selv om de dog
maa anses for at være yderst sjældent forekommende Tilfælde.
For dem, der har villet søge at forklare Livets egentlige Væsen,
har dette latente Liv voldt store Vanskeligheder, da det ikke lader
sig bringe ind under nogen Formel eller Sætning, der skal ud-
trykke det særlig karakteristiske ved Livet. Men da disse Til-
stande aabenbart ligger paa Grænsegebetet mellem det levende og
det livløse, har de ogsaa i sig selv en stor Interesse som Gen-
stand for den biologiske Forskning.
For øvrigt er det latente Liv, som Claude Bernard saa
træffende har betonet, et slaaende Eksempel paa, hvor intetsigende
Talen om en særlig »Livskraft«, der skulde sætte Livsmaskineriet
i Gang, er, og hvor afhængig dette er af rent fysiske, kemiske
Faktorer, af Varme, Fugtighed, Ilt o. 1. Fraværelsen af en af
disse i tilstrækkeligt Maal bringer Organismen i en fuldkommen
Uvirksomhedstilstand, hvilket kan f. Eks. udtrykkes saaledes:
»Frøet (i Dvaletilstand) har i sig selv, i sin Organisation, alt,
hvad det behøver for at være levende; men det lever ikke, fordi
det savner de nødvendige fysisk-kemiske Betingelser (.for Livet).«
Vi skal da i det følgende Afsnit se lidt nærmere paa, under
hvilke indre og ydre Betingelser Livet er i Stand til at ud-
folde sig.