Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

515 og vi træffer da her paa en Lov, der gælder for Pirringsfæno- menerne i Almindelighed — og saaledes overalt i Sansefysio- logien —, nemlig den Weber-Fechner’s1<e Lov, der udsiger, at jo stærkere en Celle eller et Sanseorgan i Forvejen er pirret, des stærkere maa Pirringsaarsagen forøges for at fremkalde en ny Pirring, eller mere koncist: Pir- ringsaarsagen maa vokse efter en K votientrække, for at Pirringen kan tiltage efter en Differensrække. I det anførte Tilfælde var det positivt kemotaktisk virkende Stof et saadant, der var nyttigt for de paagældende Bakterier. Men dette behøver dog ikke altid at være Tilfældet. Ofte kan selvbevægelige Organismer drages henimod Stoffer, der som Su- blimat er en meget farlig Gift og i Løbet af kort Tid betyder den visse Død for dem. Og vigtige Næringsstoffer kan være ganske indifferente, o: hverken tiltrække eller frastøde dem. Men Regelen er dog, som før nævnt, den, at de af forskellige Aarsager fremkaldte taktiske Bevægelser for det meste er nyttige for de selvbevægelige Organismer. Man har saaledes fundet, at de frit- bevægelige Sædceller drages mod de hunlige Æg af kemotaktisk virkende Stoffer, at de hvide Blodlegemer (Fagocyterne), som æder Bakterier, tiltrækkes af disses Stofskifteprodukter o. s. v. Og overmaade vigtige fysiologiske Forhold har herigennem fundet deres Forklaring. At saadanne Bevægelser ogsaa hos lavtstaaende Organismer undertiden minder om Instinkter eller en Slags Bevidsthedstilstand og Viljesakter, blev der nævnet Eksempler paa S. 18 (Vampyrella, Spirogyræ) og S. 167 (»Skrækbevægelser« under Indvirkning af pludselige Forandringer i Lysstyrken). Men det er nu rigtignok paastaaet (af Jacques Loeb), at de fototaktiske Bevægelser, som en Række højere Dyr med Centralnervesystem, som Insekter, Orme, Krebsdyr, ja endog Hvirveldyr (Frøer), udfører, er af ganske samme Art som dem, Planterne foretager, og at de derfor ikke beror paa specifike Egenskaber ved Centralnervesystemet. Denne Betragtning slaar dog næppe til for alle taktiske Bevægel- sers Vedkommende. 2. Vækstbe vægeiser. Saadanne kan der naturligvis kun blive Tale om hos endnu voksende Organismer eller Organer samt hos saadanne Organismer, der ikke flytter sig fra det Sted, hvorpaa de lever. Derfor frembyder de ogsaa særlig Interesse hos de i Jorden eller paa andet Substrat fastsiddende Planter. 33