Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
515
og vi træffer da her paa en Lov, der gælder for Pirringsfæno-
menerne i Almindelighed — og saaledes overalt i Sansefysio-
logien —, nemlig den Weber-Fechner’s1<e Lov, der udsiger,
at jo stærkere en Celle eller et Sanseorgan i Forvejen
er pirret, des stærkere maa Pirringsaarsagen forøges
for at fremkalde en ny Pirring, eller mere koncist: Pir-
ringsaarsagen maa vokse efter en K votientrække, for
at Pirringen kan tiltage efter en Differensrække.
I det anførte Tilfælde var det positivt kemotaktisk virkende
Stof et saadant, der var nyttigt for de paagældende Bakterier.
Men dette behøver dog ikke altid at være Tilfældet. Ofte kan
selvbevægelige Organismer drages henimod Stoffer, der som Su-
blimat er en meget farlig Gift og i Løbet af kort Tid betyder
den visse Død for dem. Og vigtige Næringsstoffer kan være
ganske indifferente, o: hverken tiltrække eller frastøde dem. Men
Regelen er dog, som før nævnt, den, at de af forskellige Aarsager
fremkaldte taktiske Bevægelser for det meste er nyttige for de
selvbevægelige Organismer. Man har saaledes fundet, at de frit-
bevægelige Sædceller drages mod de hunlige Æg af kemotaktisk
virkende Stoffer, at de hvide Blodlegemer (Fagocyterne), som
æder Bakterier, tiltrækkes af disses Stofskifteprodukter o. s. v. Og
overmaade vigtige fysiologiske Forhold har herigennem fundet
deres Forklaring.
At saadanne Bevægelser ogsaa hos lavtstaaende Organismer
undertiden minder om Instinkter eller en Slags Bevidsthedstilstand
og Viljesakter, blev der nævnet Eksempler paa S. 18 (Vampyrella,
Spirogyræ) og S. 167 (»Skrækbevægelser« under Indvirkning af
pludselige Forandringer i Lysstyrken). Men det er nu rigtignok
paastaaet (af Jacques Loeb), at de fototaktiske Bevægelser, som
en Række højere Dyr med Centralnervesystem, som Insekter,
Orme, Krebsdyr, ja endog Hvirveldyr (Frøer), udfører, er af
ganske samme Art som dem, Planterne foretager, og at de derfor
ikke beror paa specifike Egenskaber ved Centralnervesystemet.
Denne Betragtning slaar dog næppe til for alle taktiske Bevægel-
sers Vedkommende.
2. Vækstbe vægeiser. Saadanne kan der naturligvis kun
blive Tale om hos endnu voksende Organismer eller Organer
samt hos saadanne Organismer, der ikke flytter sig fra det Sted,
hvorpaa de lever. Derfor frembyder de ogsaa særlig Interesse hos
de i Jorden eller paa andet Substrat fastsiddende Planter.
33