Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ji6
Det er let at konstatere, at de fleste af den Slags Planter ud-
fører iøjnefaldende Bevægelser (Bøjninger, Slyngninger o. 1.) som
Følge af en ulige Vækst paa forskellige Sider af et Organ, og i
Virkeligheden er det, som vi kalder Planternes naturlige Vokse-
maade, Resultatet af Bevægelser, der er dirigerede af forskellige ydre
Faktorer (Pirringsaarsager). Ti enhver Vækst er jo i sig selv en
Bevægelse, men kun naar Vækstretningen kommer til at afvige fra
den for den enkelte Plantedel sædvanlige, den normale, bliver den
paafaldende for os.
Af Vækstbevægelser skelner man sædvanlig mellem 2 Slags:
i) saadanne, der sker som Følge af hidtil ukendte, »indre« Aar-
sager, og som man kalder Nu ta tioner (af nutare, at nikke) og
2) saadanne, til hvilke man kan paavise en bestemt ydre Aarsag,
de saakaldte Tropismer eller Bøjninger.
Til Mutationerne regner man f. Eks. de Bevægelser, som
unge Blade under deres Udvikling foretager, Kimstænglers Krum-
ninger, mens de arbejder sig op igennem Jorden, og Gribetraades
Slyngninger, indtil de har fundet en fast Genstand at holde sig
fast ved- Disse Bevægelser fremkommer paa den Maade, at
Væksthastigheden skifter paa forskellige Sider af det nuterende
Organ.
Tropismerne fremkaldes af lignende Aarsager som de tak-
tiske Bevægelser, af Lys, Tyngdekraft, Varme, mekanisk Pirring
(Berøring), Ilt, Vand, andre kemiske Forbindelser, Strømninger
o. s. v., hvorefter de benævnes henholdsvis Foto- (Helio-), Geo-,
Thermo-, Hapto-, Aéro-, Hydro-, Kemo-, Rheotropismer o. s. v.
og er enten positive eller negative, eftersom Bøjningen sker hen-
imod eller bort fra Pirringsmidler.
Naar de fleste Planter sender deres Hovedskud lodret opad og
Hovedroden i modsat Retning, nedad, medens Sideskud og -Rød-
der stiller sig med bestemte Vinkler paa den lodrette Linje, skyldes
denne Voksemaade Tyngdekraften eller Jordens Tiltrækning og
er Udslag af, hvad vi kalder Planternes Geotropisme. Ved
første Øjekast synes det meget paafaldende, at en saa udpræget
mekanisk virkende Kraft som Tyngden kan virke modsat sin egen
Retning (negativt) eller efter Vinkler paa denne (transversalt), men
at den virkelig gør dette, kan vises ved et Eksperiment. Anbrin-
ger man Planter i vandret Stilling, vil de snart, som vist paa Fig.
131, foretage iøjnefaldende Krumninger og saaledes, at Rødderne
vi] bøje nedad, Stænglerne opad indtil de kommer til at vokse