Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Forfatter: Fr. Weis

År: 1911

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 663

UDK: 5772

Med 183 afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 688 Forrige Næste
ji6 Det er let at konstatere, at de fleste af den Slags Planter ud- fører iøjnefaldende Bevægelser (Bøjninger, Slyngninger o. 1.) som Følge af en ulige Vækst paa forskellige Sider af et Organ, og i Virkeligheden er det, som vi kalder Planternes naturlige Vokse- maade, Resultatet af Bevægelser, der er dirigerede af forskellige ydre Faktorer (Pirringsaarsager). Ti enhver Vækst er jo i sig selv en Bevægelse, men kun naar Vækstretningen kommer til at afvige fra den for den enkelte Plantedel sædvanlige, den normale, bliver den paafaldende for os. Af Vækstbevægelser skelner man sædvanlig mellem 2 Slags: i) saadanne, der sker som Følge af hidtil ukendte, »indre« Aar- sager, og som man kalder Nu ta tioner (af nutare, at nikke) og 2) saadanne, til hvilke man kan paavise en bestemt ydre Aarsag, de saakaldte Tropismer eller Bøjninger. Til Mutationerne regner man f. Eks. de Bevægelser, som unge Blade under deres Udvikling foretager, Kimstænglers Krum- ninger, mens de arbejder sig op igennem Jorden, og Gribetraades Slyngninger, indtil de har fundet en fast Genstand at holde sig fast ved- Disse Bevægelser fremkommer paa den Maade, at Væksthastigheden skifter paa forskellige Sider af det nuterende Organ. Tropismerne fremkaldes af lignende Aarsager som de tak- tiske Bevægelser, af Lys, Tyngdekraft, Varme, mekanisk Pirring (Berøring), Ilt, Vand, andre kemiske Forbindelser, Strømninger o. s. v., hvorefter de benævnes henholdsvis Foto- (Helio-), Geo-, Thermo-, Hapto-, Aéro-, Hydro-, Kemo-, Rheotropismer o. s. v. og er enten positive eller negative, eftersom Bøjningen sker hen- imod eller bort fra Pirringsmidler. Naar de fleste Planter sender deres Hovedskud lodret opad og Hovedroden i modsat Retning, nedad, medens Sideskud og -Rød- der stiller sig med bestemte Vinkler paa den lodrette Linje, skyldes denne Voksemaade Tyngdekraften eller Jordens Tiltrækning og er Udslag af, hvad vi kalder Planternes Geotropisme. Ved første Øjekast synes det meget paafaldende, at en saa udpræget mekanisk virkende Kraft som Tyngden kan virke modsat sin egen Retning (negativt) eller efter Vinkler paa denne (transversalt), men at den virkelig gør dette, kan vises ved et Eksperiment. Anbrin- ger man Planter i vandret Stilling, vil de snart, som vist paa Fig. 131, foretage iøjnefaldende Krumninger og saaledes, at Rødderne vi] bøje nedad, Stænglerne opad indtil de kommer til at vokse