Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

5i8 videre i deres normale Retning. Men disse Krumninger sker kun paa bestemte Steder af Planterne, nemlig hvor der findes Celler, som endnu er i Vækst, d. v. s. hos de fleste Stængler og Rødder lidt bagved disse Organers Spids. Hos enkelte Planter sker Bøjningen dog paa andre Steder, hos Græsserne f. Eks. i Knæene (den nederste, opsvulmede Del af Bladskederne, se ogsaa Fig. 131), men disse Or- ganer er netop ogsaa saadanne, der bevarer deres Vokseevne, efter at de enkelte Stængelled har tabt deres, og den nederste Del af dem fremkalder Krumningen ved paany at give sig til at vokse, medens der ikke foregaar nogen Vækst i den øvre Del. Hvis man derimod anbringer de paagældende Planter i vandret Stilling paa et Apparat, der faar dem til at rotere om deres egen Akse, vil baade Rod og Stængel fortsætte deres Vækst lige ud i hori- zontal Retning. Ti nu kommer Tyngdekraften til at virke skifte- vis og lige meget paa alle Sider af Planteorganerne, hvorfor der ingen Krumning kan komme i Stand. Men at der alligevel sker en Paavirkning fra den, vil bl. a. kunne ses paa Græsserne, hvis Knæ forlænges kendeligt, men lige meget paa alle Sider, medens de i lodret Stilling ikke vilde have vokset. Det er saaledes i Almindelighed en negativ Geotropisme, der faar Plantedele til at vokse opad, og en positiv, der faar dem til at vokse nedad. Men Tyngdekraften er dog ikke den eneste Faktor, der kan udøve disse Virkninger. Samtidig kan jo nemlig Planterne være udsatte for flere andre Pirringsmidler, som f. Eks. Lyset, der direkte fra Solen1) eller fra Reflekser fra Him- len straaler ned til dem. Og Lyset har netop i Almindelighed den Virkning, at det faar Hovedskuddene til at vokse imod sig, opad, og Hovedrødderne bort fra sig, nedad, eller i samme Retning som Tyngdekraften. Er imidlertid Belysningen ensidig, saaledes som det sædvanlig er Tilfældet i Værelser, der faar deres Sollys gennem Vinduer, som vender mod et bestemt Verdenshjørne, eller i Udkanten af tætte Skove, kan Lysets Indflydelse paa Skuddenes Væksretning (den positive Fototropisme) bliver saa kraftig, at den overvinder Tyngdekraftens og faar Planterne til at bøje sig henimod Lyskilden, saaledes som vi jo saa ofte kan iagttage det hos vore Stueplanter. Men dog gives der ogsaa Skud, som er negativt fototropiske, f. Eks. flere Espalierplanters, der bøjer sig ind mod en Mur, eller krybende Planters, der lægger sig tæt *) Solens Indflydelse paa Vækstens Retning kaldes ogsaa Heliotropisme.