Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
519
ned til Jorden i stærkt Lys. Og ofte skifter et Planteorgan under
sin Udvikling Stemning overfor Lyset, saaledes Blomsterstilke, der,
indtil Bestøvningen er udført, er positivt fototropiske og derved
bringer Blomsten i en Stilling, hvori den er synlig for de Insekter,
der skal besørge Bestøvningen, medens de senere, under Frugt-
modningen, kan blive negativt fototropiske og derigennem faa
Frugten skjult imellem Bladene, saa den ikke for tidligt lokker
Fugle eller andre Dyr, der vilde spise den, til sig. Saaledes er
ogsaa den hypokotyle Stængeldel paa Kimplanten af Misteltenen
negativt fototropisk, medens Plantens senere udviklede Skud ellers
er positivt fototropiske. Bringes Frøene, som vist paa Fig. 132,
Fig. 132. Frø af Mistelten, der har spiret paa en Vinduessprosse. A paa den
Side, der vender mod Lyset, B paa den, der vender bort fra Lyset. Negativ
Fototropisme.
til at spire, fastklæbede til hver sin Side af en Vinduessprosse,
vokser de i begge Tilfælde bort fra Lyset. Ude i Naturen har
dette den for Planten gavnlige Betydning, at Kimen da vil søge ind
imod de Grene, paa hvilke Frøene afsættes, og i hvilke den som
Snylter (se Fig. 65, S. 75) borer sig ned og finder en passende
Vokseplads.
At Vækstbevægelser kan komme i Stand under Indvirkning af
passende Varme, Fugtighed, Ilt eller andre Stoffer, der tjener som
Næring for Planterne, faar Betydning for Rodsystemets Fremtræn-
gen i Jordbunden til saadanne Steder, hvor de gunstigste Betingel-
ser af den Art forefindes. Og rent mekaniske Pirringer (Hapto-
trop isme) giver sig meget iøjnefaldende Udslag hos saadanne
slyngende og klatrende Planter, der søger en fast Støtte under