Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

520 deres Udvikling. Mange Blomsters periodiske Aabning og Luk- ning, f. Eks. til forskellige Tider af Døgnet (»Blomsterure«), og Blades Hævning og Sænkning (Sammenfoldning eller »Søvn« om Natten o. 1.) er ogsaa ofte Resultatet af Vækstbevægelser, fremkaldte af skiftende Paavirkning fra Lys og Varme. Ganske tilsvarende Vækstbevægelser vil kunne iagttages hos fastsiddende Dyr, men for disse har de dog i Regelen ikke saa stor Betydning, da de jo som oftest kan forandre deres Stilling til en retningsbestemmende Faktor ved andre Midler, bl. a. ved deres Muskelsystem. Derfor vil saadanne Bevægelser falde ind under den følgende Gruppe; vi skal omtale, nemlig 3. Variati o n s b e væg els er. Herved forstaaes Bevægelser, der ikke har noget med Vækst at gøre, men som kommer i Stand ved Hjælp af Form- og Rumfangsforandringer i særlige Bevægelsesorganer. De behøver ikke at medføre en Stedfor- andring for Organismen — om de end hører med til de Midler, hvorved en saadan iværksættes — men de kan ogsaa foregaa hos hvilende og fastvoksede Dyr og Planter i enkelte af disses Organer. Hertil hører alle de Bevægelser, der foraarsages ved Sammentrækninger (Kontraktioner) af Muskelceller og -væv eller ved Ændringer i Saftspændingen i Cellerne af særlige Organer hos Planter, som opsvulmede Led ved Grunden af Bladstilke, i Støvtraade o. 1. Angaaende de mekaniske og anatomiske Forhold ved Muskel- bevægelserne, hvis rent ydre Forløb er saa let at iagttage og derfor saa vel kendt, maa der henvises til specielle dyrefysiologiske Værker. Vi nævner dem blot her i denne Sammenhæng, fordi de saavel i deres mekaniske Udførelse som i deres Afhængigheds- forhold til Pirringsmidler er beslægtede med de mindre kendte Variationsbetegnelser hos Planter, som derfor fortjener lidt nærmere Omtale paa dette Sted. Det vil ikke kunne undgaa Opmærksomheden hos nogen, der blot har en Smule Interesse for Naturfænomener, at en Række Planters Blade foretager ejendommelige Bevægelser til forskellige Tider af Døgnet, saaledes f. Eks., at de indstiller Retningen af deres Bladflader efter Solens »Gang« hen over Himlen i Løbet af Dagen eller efter Belysningens Styrke, (saa de endog reagerer paa Skydækkets Forandringer), eller at de mod Aften eller i særlig mørkt eller koldt Vejr folder deres Smaablade sammen, enten ved Hævning eller ved Sænkning, og aabner dem igen om Morgenen.