Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Vi saa, hvorledes Bevægelser ofte kom i Stand som Følge af Pir- ringer gennem særligt følsomme Organer, der kunde modtage Indtryk af enten flere forskellige ydre Faktorer eller fortrinsvis eller udelukkende en enkelt saadan, og fra hvilke Pirringen da gerne lededes til andre Organer, der udførte en bestemt Bevægelse som Reaktion herpaa. Og naar vi for disse Fænomener brugte Udtryk som »Følsomhed«, »Stemning« o. s. v., saa var det, fordi de mindede om tilsvarende Forhold fra vort eget Sjæleliv, uden at det dog var tilsigtet deri et lægge en altfor bogstavelig Lighed. Men skønt forskellige Forfattere lægger en højst forskellig Betyd- ning heri, er de dog alle enige om at anvende lignende fra Psy- kologien hentede Benævnelser om alle de Fænomener, der kan henføres til det levende Stofs Irritabilitet. Imidlertid føres vi derigennem ganske naturligt til at opstille det Spørgsmaal, hvor langt ned i de levende Væseners Udviklings- række der kan være Tale om Sansning og virkeligt sjælelige Pro- cesser af samme Art som dem, vi kender fra os selv, eller om »Sjæl« i det hele taget muligvis er noget, der findes hos alt levende. Herom har der staaet og staar der endnu den livligste Diskus- sion og Strid, som dog ofte bunder i forskellige Opfattelser af, hvad man overhovedet skal forstaa ved »sjæleligt«, hvorfor man, nærmere betænkt, burde indskrænke Striden til at dreje sig om, hvilke Grader af Sjæleliv i de forskellige Afskygninger, vi kender det fra os selv, der kan blive Tale om at træffe hos andre Organ- ismer. bor derfor at faa Problemet stillet noget klarere turde det maaske være paa sin Plads at forudskikke nogle Bemærkninger om, hvilke Virksomheder vi hos os selv, Menneskene, og de med os mest beslægtede Dyr uden Betænkning vil regne til de sjæle- lige, og dernæst undersøge, hvad vi heraf kan finde hos andre af vore Medskabninger. Til de højeste Former for Sjæleliv hos os selv regner vi dem, der giver sig Udtryk i bevidst Forestilling og Tankevirksomhed (Erkendelse), Følelse og Vilje, og som i hvert enkelt Individ kun synes at komme i Stand ved en sammenfattende (syntetisk), aktiv Virksomhed indefra i bestemte Dele af vort Centralnervesystem, nemlig i Barken eller den graa Substans af vor store Hjerne; ti hvis denne beskadiges i en vis Grad, ophører hele denne Side af vort Sjæleliv.