Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
525
Men disse de højeste sjælelige Virksomheder staar dog, gennem
hvad man maaske kunde kalde lavere Funktioner, som Sansnin-
gerne, i den mangfoldigste Vekselvirkning med Yderverdenen,
hvorfra der modtages Indtryk, som afføder forskellige Bevidstheds-
tilstande, ligesom alle rent fysisk-kemiske Processer i vor Organ-
isme (Fordøjelse, Blodomløb, Aandedræt o. s.v.) kan virke bestem-
mende paa vort højere Sjælelivs øjeblikkelige Indhold saavel af
enkelte Forestillinger, Følelser o. s. v. som paa Livsfølelsen i Al-
mindelighed. Og vi er desuden udsatte for en Række Paavirk-
ninger, der slet ikke kommer til vor Bevidsthed, men som vi
dog uden eller mod vor Vilje bliver afhængige af, samtidig
med at vi ubevidst foretager os en Mængde Ting, som vi meget
vel kunde udføre bevidst, uden eller med vor Vilje.
Hvad der da sker i os af sjælelige Virksomheder, af den ene
eller den anden Aarsag, er det ofte meget vanskeligt eller umuligt
for os at komme til Klarhed over, og det vil heller ikke være
muligt for os i noget givet Tilfælde at drage en skarp Grænse
mellem vort netop omtalte højeste Sjæleliv og saadanne sjæle-
lige Virksomheder, som vi vilde kalde lavere — fordi de fore-
gaar under Bevidsthedens Tærskel —, naar de ellers begge kan
være af samme Kvalitet og fremkaldte af de samme ydre eller
indre Aarsager.
Foruden egentlig Erkendelse, Følelse og Vilje maa vi derfor og-
saa regne som hørende til vort Sjæleliv saadanne Ytringer som
bevidste eller ubevidste Instinkter, Sansninger, Reflekser o. s. v.,
der alle gradvis glider over i hinanden og er saaledes sammenfil-
trede indbyrdes og med det højere Sjæleliv, at de tilsammen dan-
ner den Enhed, vi forstaar ved vor Sjæl, vor Personlighed,
vort Jeg.
En Refleksbevægelse som den, der kan fremkaldes ved et Stød,
en elektrisk Paavirkning eller en pludselig Berøring med et varmt
eller koldt Legeme o. s. v. gennem et Sanseorgan, som meddeler
Indtrykket til Rygmarven, hvor Refleksbevægelsen udløses, kan
saaledes foregaa med (naar Indtrykket fra Rygmarven befordres
videre til Storhjernen) og uden vor Bevidsthed, i sidste Tilfælde
f. Eks., naar Storhjernen er bedøvet ved et narkotisk Giftstof, eller
naar denne som hos visse Dyr (Fugle og Frøer), der taaler en saa-
dan Operation uden straks at dø, helt er tagen bort. Vi vilde i
mange Tilfælde slet ikke være i Stand til at forhindre en saadan
Refleksbevægelse, medens vi paa den anden Side vilde kunne ud-