Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Forfatter: Fr. Weis

År: 1911

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 663

UDK: 5772

Med 183 afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 688 Forrige Næste
525 Men disse de højeste sjælelige Virksomheder staar dog, gennem hvad man maaske kunde kalde lavere Funktioner, som Sansnin- gerne, i den mangfoldigste Vekselvirkning med Yderverdenen, hvorfra der modtages Indtryk, som afføder forskellige Bevidstheds- tilstande, ligesom alle rent fysisk-kemiske Processer i vor Organ- isme (Fordøjelse, Blodomløb, Aandedræt o. s.v.) kan virke bestem- mende paa vort højere Sjælelivs øjeblikkelige Indhold saavel af enkelte Forestillinger, Følelser o. s. v. som paa Livsfølelsen i Al- mindelighed. Og vi er desuden udsatte for en Række Paavirk- ninger, der slet ikke kommer til vor Bevidsthed, men som vi dog uden eller mod vor Vilje bliver afhængige af, samtidig med at vi ubevidst foretager os en Mængde Ting, som vi meget vel kunde udføre bevidst, uden eller med vor Vilje. Hvad der da sker i os af sjælelige Virksomheder, af den ene eller den anden Aarsag, er det ofte meget vanskeligt eller umuligt for os at komme til Klarhed over, og det vil heller ikke være muligt for os i noget givet Tilfælde at drage en skarp Grænse mellem vort netop omtalte højeste Sjæleliv og saadanne sjæle- lige Virksomheder, som vi vilde kalde lavere — fordi de fore- gaar under Bevidsthedens Tærskel —, naar de ellers begge kan være af samme Kvalitet og fremkaldte af de samme ydre eller indre Aarsager. Foruden egentlig Erkendelse, Følelse og Vilje maa vi derfor og- saa regne som hørende til vort Sjæleliv saadanne Ytringer som bevidste eller ubevidste Instinkter, Sansninger, Reflekser o. s. v., der alle gradvis glider over i hinanden og er saaledes sammenfil- trede indbyrdes og med det højere Sjæleliv, at de tilsammen dan- ner den Enhed, vi forstaar ved vor Sjæl, vor Personlighed, vort Jeg. En Refleksbevægelse som den, der kan fremkaldes ved et Stød, en elektrisk Paavirkning eller en pludselig Berøring med et varmt eller koldt Legeme o. s. v. gennem et Sanseorgan, som meddeler Indtrykket til Rygmarven, hvor Refleksbevægelsen udløses, kan saaledes foregaa med (naar Indtrykket fra Rygmarven befordres videre til Storhjernen) og uden vor Bevidsthed, i sidste Tilfælde f. Eks., naar Storhjernen er bedøvet ved et narkotisk Giftstof, eller naar denne som hos visse Dyr (Fugle og Frøer), der taaler en saa- dan Operation uden straks at dø, helt er tagen bort. Vi vilde i mange Tilfælde slet ikke være i Stand til at forhindre en saadan Refleksbevægelse, medens vi paa den anden Side vilde kunne ud-