Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Forfatter: Fr. Weis

År: 1911

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 663

UDK: 5772

Med 183 afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 688 Forrige Næste
526 føre en ganske tilsvarende spontan Muskelbevægelse i Kraft af en Viljesytring, ved en Impuls fra vor store Hjerne, uden nogen Pirring udefra. Men alligevel vilde den uvilkaarlige Refleks paa den forskelligste Maade kunne influere paa vor store Hjerne og det fra den dirigerede højere Sjæleliv. Og paa tilsvarende Maade kan alle mulige Sanseindtryk faa Betydning for dette, ja i givne Øjeblikke komme til helt at beherske det ved at give det alt det Indhold, som Bevidstheden da beskæftiger sig med. Naar nu de fleste Dyr og — efter nyere Undersøgelser (se S. 429—436) — tillige en stor Mængde Planter er udstyrede med de samme eller lignende Sanseorganer som dem, der kan fylde vort bevidste Sjæleliv med Indhold, og vi tilmed ser disse Væsener reagere paa Sanseindtryk paa en lignende hensigtsmæssig Maade som vi selv, bliver Spørgsmaalet, om vi saa ikke ogsaa her maa regne den Slags Fænomener under sjælelig Virksomhed. Da de laveste Dyr og Planterne helt mangler Centralnervesystem, og mange andre Dyr mangler det Organ, den store Hjerne, til hvil- ken vor og andre højere Dyrs Bevidsthed utvivlsomt er knyttet, er det vel i højeste Grad problematisk, om der kan være Tale om Bevidsthed overhovedet hos de førstnævnte. Men da Sanseind- trykkene jo heller ikke altid afføder Bevidsthedstilstande hos os, og paa den anden Side højere sjælelige Funktioner som Bearbej- delsen af Tanker og Følelser, Modningen af Beslutninger o. 1. saa- vel kan foregaa i Drømme som helt under Bevidsthedens Tærskel, kan vi ikke konsekvent udelukke de Processer, der foregaar ube- vidst, fra Sjælelivets Omraade. Det vil derfor være logisk og rimeligt at udstrække Betyd- ningen af sjælelig Virksomhed til at omfatte alle de Funktioner, som vi vil regne til de sjælelige hos os selv, uden Hensyn til, om de er forbundne med Bevidsthed eller ej, eller om de er knyttede til mer eller mindre højt udviklede Led i et Centralnervesystem eller ej, hvormed jo ikke er sagt, at vi uden videre kan overføre til andre levende Væsener alle de sjælelige Virksomheder, som foregaar i os, eller at vi har Lov til at identificere som Udslag af Følelser, Vilje o. s. v. de Reaktioner paa Sanseindtryk eller de af ukendte indre Aarsager affødte spon- tane Handlinger, som forskellige Organismer udfører med til- syneladende samme Formaal som vi. Vi undgaar da derved at strande paa en Del af de Skær, der hidtil har forvoldt saa mangen anden unødig Strid. Men vor Opgave bliver derfor ikke mindre