Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
526
føre en ganske tilsvarende spontan Muskelbevægelse i Kraft af en
Viljesytring, ved en Impuls fra vor store Hjerne, uden nogen
Pirring udefra. Men alligevel vilde den uvilkaarlige Refleks paa
den forskelligste Maade kunne influere paa vor store Hjerne og
det fra den dirigerede højere Sjæleliv. Og paa tilsvarende Maade
kan alle mulige Sanseindtryk faa Betydning for dette, ja i givne
Øjeblikke komme til helt at beherske det ved at give det alt det
Indhold, som Bevidstheden da beskæftiger sig med.
Naar nu de fleste Dyr og — efter nyere Undersøgelser (se S.
429—436) — tillige en stor Mængde Planter er udstyrede med de
samme eller lignende Sanseorganer som dem, der kan fylde vort
bevidste Sjæleliv med Indhold, og vi tilmed ser disse Væsener
reagere paa Sanseindtryk paa en lignende hensigtsmæssig Maade
som vi selv, bliver Spørgsmaalet, om vi saa ikke ogsaa her maa
regne den Slags Fænomener under sjælelig Virksomhed. Da
de laveste Dyr og Planterne helt mangler Centralnervesystem, og
mange andre Dyr mangler det Organ, den store Hjerne, til hvil-
ken vor og andre højere Dyrs Bevidsthed utvivlsomt er knyttet,
er det vel i højeste Grad problematisk, om der kan være Tale om
Bevidsthed overhovedet hos de førstnævnte. Men da Sanseind-
trykkene jo heller ikke altid afføder Bevidsthedstilstande hos os,
og paa den anden Side højere sjælelige Funktioner som Bearbej-
delsen af Tanker og Følelser, Modningen af Beslutninger o. 1. saa-
vel kan foregaa i Drømme som helt under Bevidsthedens Tærskel,
kan vi ikke konsekvent udelukke de Processer, der foregaar ube-
vidst, fra Sjælelivets Omraade.
Det vil derfor være logisk og rimeligt at udstrække Betyd-
ningen af sjælelig Virksomhed til at omfatte alle de
Funktioner, som vi vil regne til de sjælelige hos os
selv, uden Hensyn til, om de er forbundne med Bevidsthed eller
ej, eller om de er knyttede til mer eller mindre højt udviklede
Led i et Centralnervesystem eller ej, hvormed jo ikke er sagt, at
vi uden videre kan overføre til andre levende Væsener alle de
sjælelige Virksomheder, som foregaar i os, eller at vi har Lov til
at identificere som Udslag af Følelser, Vilje o. s. v. de Reaktioner
paa Sanseindtryk eller de af ukendte indre Aarsager affødte spon-
tane Handlinger, som forskellige Organismer udfører med til-
syneladende samme Formaal som vi. Vi undgaar da derved at
strande paa en Del af de Skær, der hidtil har forvoldt saa mangen
anden unødig Strid. Men vor Opgave bliver derfor ikke mindre