Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

 omfattende, naar vi vil forsøge at udrede, hvilke Arter af sjælelig Virksomhed der foregaar paa forskellige Stadier af de levende Væseners Udviklingsrække. Dette kan dog her kun ske ganske skematisk og i yderste Kortfattethed, medens der forøvrigt angaaende Enkeltheder maa henvises til de mange ud- førlige Fremstillinger af Sansefysiologien og Psykologien, som nu foreligger i Litteraturen. Sansning. Medens levende Celler i Almindelighed — i hvert Fald paa et vist Stadium af deres Udvikling — er modtagelige for Pirringer af forskellig Art, der formaar at udløse en i dem hvilende Energi, viser det sig, at en særlig Følsomhed overfor bestemte Pirrings- midler kan være lokaliseret i visse Celler eller Organer. For saa vidt det gælder Pirringer fra Omverdenen, er det naturligt, at denne Lokalisation først og fremmest har sit Sæde i de overfladiske Væv, i Hudepithelierne. Og da man for Evnen til at modtage Indtryk af en bestemt Slags bruger Betegnelsen Sansning, kal- der man i Overensstemmelse hermed ofte saadanne Hudvæv for Sanseepithelier, der for saa vidt endnu ikke kan betragtes som egentlige Sanseorganer, som de desuden har Hudvævenes al- mindelige beskyttende Funktioner at varetage. Dette gælder f. Eks. Hudvævet paa mange Blade, der er følsomme for Lyspaavirk- ninger og indretter deres Stilling efter Lysstraalernes Retning, og saaledes maa ogsaa de blinde D)^rs Følsomhed overfor forskellig farvet Lys, der blev omtalt S. 169, forklares. En videre Udvikling til typiske S an se celler eller Sanseor- ganer frembyder saadanne, der som eneste eller som Hovedopgave har Modtagelsen af bestemte Indtryk udefra, og som i deres Byg- ning viser, at de er særligt tilpassede hertil. Derfor bliver de Or- ganer, der er følsomme for Paavirkning af saadanne Faktorer som henholdsvis Lys, mekanisk Pirring (og herunder igen Lydbølger, Berøring, Stød m. m.), for Tyngdekraften, forVarme (eller Kulde), for kemisk Pirring (Smag, Lugt) o. s. v., byggede efter hver sine Principer, der forøvrigt i Hovedtrækkene viser sig gentagne overalt i den levende Natur, saavel i Plante- som i Dyreriget. Men jo mere komplicerede saadanne Organer er, som Øjne og Øren hos højere Dyr, des bedre maa de antages at kunne udføre deres sær- lige Funktioner.