536
Hysteri eller ved Beskadigelse af visse Dele af Rygmarven finde
Smertesansen sat ud af Funktion, medens rent mekaniske Tryk
meget vel kan opfattes. Og muligvis har vi eller visse Dyr endnu
flere Sanser, som f. Eks. en for elektrisk Paavirkning o. 1.
Som bekendt har Dyrene jo (med Undtagelse af Protozoerne)
deres særlige Ledningsorgan for Sanseindtrykkene i de sensible
Nervetraade, der gennem Centralnervesystemet (højere eller lavere
udviklede Ganglier se Fig. 38—41 S. 58—60) omsætter og bearbejder
Indtrykkene, der da gennem andre Nervetraade som de motoriske ud-
løser Bevægelser, kemiske Funktioner, Bevidsthedstilstande o. s. v.
Som Følge heraf indtræder Reaktionen paa Sanseindtrykkene i Re-
T
K
V
paa samme Stykke Hud.
gelen langt hurtigere hos Dyrene end hos Planterne, og deres Virk-
ninger kan blive des mere sammensatte, jo højere udviklet Central-
nervesystemet er. Herpaa skal vi nu ikke komme nærmere ind,
men blot pege paa, at i deres elementære og fundamentale Form
forløber Sansefænomenerne efter samme Skema baade hos Dyr og
Planter, og at de med Hensyn til Forholdet mellem Pirringsaar-
sagen og Pirringsreaktionen ogsaa følger de samme Love, f. Eks.
den S. 515 omtalte WEBER-FECHNER’ske Lov, der først er op-
stillet for den menneskelige Sansnings Vedkommende, men senere
bl. a. ogsaa har vist sig at have Gyldighed for Planternes Sansning.
Og herpaa kan der nævnes flere andre interessante Eksempler.
For at et Sanseindtryk skal gøre sig gældende, kræves der
bl. a., at Pirringsaarsagen virker med en bestemt minimal