Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
537
Styrke (over Pirringstærskelen) og i en bestemt Tid (Per-
ceptionstiden). Men nu har det for Menneskets Opfattelse af
Lysindtryk vist sig, at en Række intermitterende, svage Indtryk
kan opsummeres og virke som eet stærkere, længere varende, sam-
let Indtryk, efter den saakaldte TALBOT-PtATEAu’ske Lov,
og denne har Nathansohn og Pringsheim ogsaa fundet bekræftet
for Planters heliotropiske Bevægelser. Ti Planternes Følsomhed
overfor i sig selv svage Lysstyrker eller kort Tids Indvirkning af
Lys (f. Eks. i Viooo Sekund) er ofte lige saa fin som det højst
udviklede Øjes. Dertil kommer endelig, at det samme Træt-
hed sfænornen, som et dyrisk Sanseorgan kan udvise efter en
overdreven Paavirkning, ogsaa kan gøre sig gældende ved Planter-
nes Sansning, eller at narkotiske Gifte virker paa samme
Maade paa begge. Og man har da Grund til at formode, at der
i det hele taget gennemgaaende vil være Overensstemmelse mel-
lem Sansefunktionerne i hele den levende Natur, medens natur-
ligvis Sanseindtrykkenes Betydning for Organismen i sin Helhed
kan blive væsentlig forskellig efter Graden i Udviklingen af det
Centralnervesystem, som man endnu ikke har fundet noget til-
svarende af hos Planterne.
Instinkt og Forstand.
Ved Studier over Sansningsfænomenerne kan vi endnu bevæge
os paa eksakt videnskabelig Grund, saa længe det drejer sig om
Konstateringen af ydre Tegn paa Indtrykkenes Modtagelse eller
Bygningen af og de synlige Forandringer i de Organer, i hvilke
Sansningen finder Sted. Men Sagen bliver adskilligt vanskeligere,
naar vi skal gaa over til at udrede de højere sjælelige Virksom-
heder, af hvilke Sansningerne er saa betydningsfulde Led, og for
hvilke de ofte er en nødvendig Forudsætning. Ti her faar vi at
gøre med Processer, som vi ikke kan udtrykke i Maal eller Vægt,
og som vi derfor ofte kun kan undersøge paa os selv eller andre
menneskelige Individer, der kan give direkte Meddelelse om Be-
skaffenheden af deres indre Sjæleliv, saa vi i enhver Forklaring
paa tilsvarende Fænomener fra andre Organismer maa tage vor
Tilflugt til Analogislutninger fra vore egne Erfaringer.
Det Omraade af Livsytringerne, som der da her bliver Tale
om, nemlig vort Tanke-, Følelses- og Viljesliv, er jo i stræn-
geste Forstand af rent subjektiv Art, da det endog ofte und-