Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

538 drager sig vor direkte Selviagttagelse, for saa vidt meget af det kan foregaa under Bevidsthedens Tærskel (dette Udtryk taget i meget vid Betydning). Skal vi derfor afgøre, om andre Væsener er i Besiddelse af lignende sjælelige Evner, kan vi egentlig aldrig føre noget sikkert Bevis herfor, men maa holde os til mer eller mindre velbegrundede Antagelser. Og dette saa meget mere, som mange Dyr og Planter foretager Handlinger af samme Kvalitet som dem, vi selv udfører i Kraft af forstandsmæssigt Overlæg, i Til- fælde, hvor vi af forskellige vægtige Grunde maa gaa ud fra, at et saadant ikke har været Foranledningen til disse. Der maa altsaa ved Undersøgelsen af det højere Sjæleliv tages andre Metoder end de rent naturvidenskabelige til Hjælp, fordi vi faar med en ny Faktor, maaske en særlig Energiform, den sjæle- lige, at gøre, der ikke uden videre kan betragtes som værende af fysisk Natur, eller som vi i hvert Fald ikke kender noget fysisk Ækvivalent for, i hvor nøje Forbindelse med og Afhængighed af fysiske Kræfter den end synes at staa. Vi maa da foreløbig tage det sjælelige som noget givet, som et Udtryk for Kræfter, der rører sig i os, uden at vi har noget nærmere Kendskab til deres Natur eller deres Forhold til andre fysiske Kræfter. Men er de os end i flere Henseender endnu gaadefulde, har vi dog ingen Grund til at tro, at de ikke skulde være lige saa lovbundne i deres Virkemaade som andre Naturkræfter, eller at de ikke altid skulde virke i nøje Harmoni med disse. En stor Vanskelighed for deres nærmere Udforskning ligger deri, at det just er ved Hjælp af dem, vi overhovedet forsker, saa vi skal ligesom gaa bag om vor egen Bevidsthed og Følelsesliv for at faa et objektivt Billede af dem, hvilket selvsagt ikke lader sig gøre. Vi er altsaa her stødte paa et Omraade, der ligger paa Grænsen af vor Erkendelse, og om hvilket vi da ikke kan vente nogensinde at faa fuld Klarhed. Men dette hindrer dog ikke, at Kendskabet til vort eget Sjæleliv endnu kan uddybes rent videnskabeligt meget betydeligt, navnlig der, hvor vi kan tage de saakaldte psykofysiske Metoder til Hjælp ved dets Udforskning. Men det skal straks siges, at vi befinder os paa gyngende Grund, saa snart vi vil til at begrunde Forekomsten af højere sjælelige Funktioner hos andre Organismer end os selv, og des mere, jo mere fjernt beslægtede disse er med os. Derfor kan de Videnskaber, der kalder sig Dyre- og Plantepsykologi, kun i meget ringe Grad henregnes til de eksakte, saa snart de vover sig udenfor Refleks-