Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
38
saa her forudsættes bekendte, har man selvfølgelig kendt fia de
ældste Tider, men al vor Viden om saadanne Elementer, der
kræver flere Ganges Forstørrelse for at kunne iagttages, har man
først erhvervet fra det Øjeblik, man havde lært at frembringe slige
Forstørrelser ved at sammensætte Linser til det Apparat, man kal-
der et Mikroskop. Det var to Brilleglasslibere, Faderen og Sønnen
Hans og Zacharias Janssen fra Middelburg i Holland, der omkring
Aaret 1590 gjorde denne
Opfindelse, der lige ned til
vore Dage bestandig har
været underkastet Forbed-
ringer, saa man nu ved
Hjælp af særlig fine Linser
kan frembringe skarpe og
tydelige Billeder ved op imod
2000 Gange Forstørrelse
(Fig. 13)1). Det er da ogsaa
først fra Slutningen af det
17de Aarhundrede, at alt,
hvad der maa henregnes til
Organismernes finere, ele-
mentære Bygning, begynder
at afsløres for den undrende
Fig. 11. Antony van Leeuwenhoek (1632
—1723). Hollandsk Glassliber og Natur-
forsker. Konstruerede Mikroskoper med ind-
til 270 Gange Forstørrelse, ved hvis Hjælp
han gjorde betydningsfulde anatomiske Stu-
dier. Paaviste Sædlegemers almindelige Fore-
komst hos mandlige Dyr, opdagede en
Mængde Mikrober og er bl. a. den første,
der har set og afbildet Bakterier. Levede
som Privatmand, men var Medlem af lærde
Selskaber som »Royal Society* i London.
Menneskehed. Folk, der var
forsynede med de nye For-
størrelsesglas , morede sig
med at lægge alle mulige
Genstande under dem, og
ganske naturligt var det da
ofte netop selve Glassliberne,
som f. Eks. den berømte
Antony van Leeuwenhoek
(1632—1723) fra Delft i
Holland, der gjorde Brug af deres Apparater, og hvem vi skylder Op-
dagelsen af en Mængde af den usynlige Verdens Hemmeligheder.
*) Paa Grund af vort Øjes særlige Bygning kan man forøvrigt ikke vente at
naa videre i Retning af direkte iagttagelige Billeder. Naar man nu gennem
det saakaldte Ultra mikroskop kan iagttage Genstande, hvis Størrelse
ligger under Synsgrænsen (c. jnnTrn Millimeter), sker dette i Kraft af Lys-
indtryk, uden at man opfatter Smaadelenes virkelige Form.