Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
37
A. Det materielle Grundlag for og Rammerne
om Livet.
1. Organismernes elementære Bygning.
Den fine og indviklede molekulære Struktur, som antages at
være ejendommelig for det levende Stof (se S. 20), er noget, man
ikke umiddelbart kan iagttage, men som man slutter sig til ved
forskellige Egenskaber hos Stoffet. Men forøvrigt er der mange
interessante og karakteristiske Bygningsforhold ved den levende
Organisme, som man, efterhaanden som vore Forstørrelsesglas, Mi-
kroskoper, er bievne bedre og bedre, og man paa anden Maade,
ved Farvning, ved Fremstilling af særligt tynde Snit osv., har lært
at lægge Materialet til Rette for en mikroskopisk Undersøgelse,
har opdaget og beskrevet. Og til Forstaaelsen af Organismens
Virkemaade er det af største Betydning at kende de fineste Enkelt-
heder i Livsmaskineriets Bygning, hvorpaa de forskellige Deles
Sammenspil beror, og hvorfor de Videnskaber, der har de levende
Væseners ydre og indre Bygning til Genstand, Morfologien og
Anatomien, og da navnlig den sidste, har ydet mindst lige saa
vigtige Bidrag til Forstaaelsen af de levende Væseners Vekselvirk-
ning med Yderverdenen og af de enkelte Livsfunktioner som
Fysiken og Kemien.
For denne Fremstilling af Hovedtrækkene i den almindelige
Biologi vil det være overflødigt at komme ind paa en nærmere
Beskrivelse af Organismernes ydre Former, deres Morfologi. Den
paa dette Omraade nødvendige Viden er dels almindelig udbredt,
fordi det her for det meste drejer sig om Forhold, der direkte kan
iagttages, og som navnlig, hvad de finere Forskelligheder angaar,
har faaet Betydning for Klassifikationen, Systematiseringen, af de
levende Væsener, dels vil den tit kunne indflettes paa passende
Steder i det følgende, hvor den skal tjene til at belyse et eller
andet særligt Fænomen. Men den indre Bygning, Cellens og
Vævenes Ejendommeligheder, der ikke saaledes direkte lader sig
iagttage, og som netop viser saa forbavsende mange fælles Træk
hos de i ydre Henseende mest forskelligartede Organismer, skal
der her gives en sammenfattende Oversigt over.
Grovere Træk i den indre Bygning, navnlig hos de højere
Dyr, som Fordøjelseskanalen, Blodkarrene, Skelettet, Nervesystemet,
forskellige Organer som Hjærte, Nyre, Milt, Lunger osv., der og-