Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
3. At der hersker en passende Temperatur, ikke for
lav og ikke for høj.
4. At der for visse overordentlig vigtige Livsprocessers Ved-
kommende er Lys, af passende Styrke og Kvalitet, til Stede.
5. At der hersker et passende Tryk (Luft- eller Vandtryk).
6. At forskellige skadelige Faktorer, som Gifte i for store
Mængder, Radiumstraaler o. 1., ikke er tilstede.
Og Forholdet er dette, at er blot en af disse Betingelser ikke
opfyldt, nytter alle de andre tilsammen intet som helst. Det siger
da sig selv, hvor uhyre vigtigt det er at vide saa nøje Besked om
Livskravene som vel muligt.
Men idet der er et vist Spillerum mellem Minimum og Maksi-
mum af den Grad, i hvilken Livskravene kan opfyldes, og det ude
i Naturen meget ofte gaar saadan, at Livet maa føres i Nærheden
af et af disse Yderpunkter, eller at disse endogsaa overskrides til
den ene eller den anden Side, bliver det af mindst lige saa stor
Betydning at undersøge, hvilken Indflydelse saadanne Tilfælde øver
paa de levende Væsener. Det er i Virkeligheden ofte meget trange
Kaar, hvorunder Livet maa føres, og en Mængde Farer af for-
skellig Art truer det. Dette kan f. Eks. være en eller anden Fejl
i Legemsbygningen (medfødte sygelige Anlæg), Sult og Udtørring,
for høj eller for lav Temperatur, Beskadigelser eller Drab ved me-
kaniske Kræfters Indvirkning, ved Lys- og andre Straaler, ved
elektriske Strømme og Spændinger, ved Gifte og navnlig ved den
indbyrdes Kamp mellem Organismerne, der kan udforme sig som
en almindelig Konkurrence om Livsgoderne eller som en direkte
Kamp paa Liv og Død, hvilket igen ofte betyder Sygdom, fremkaldt
ved, at den ene Organisme snylter i eller paa den anden, medens
man i Modsætning hertil ogsaa ofte ser et venskabeligt Forhold
til gensidig Hjælp etableret. Kort sagt, det enkelte Individ maa
føre en mere eller mindre haard Kamp for Tilværelsen, og
det har derfor den største Interesse at undersøge, i hvilken Grad
og ved hvilke Midler Organismerne kan være udrustede til at
klare sig under ugunstige Livsforhold.
For at forstaa de fundamentale Livsytringer, der kan opfattes som
et Produkt af Organismens indre Tilstand og Omgivel-
serne, maa vi derfor betragte disse enkelte Faktorer hver for sig og
i deres indbyrdes Forhold, hvilket vil blive ensbetydende med en
Oversigt over Biologien i den snævrere Betydning af dette Ord
(se Indl. S. 3).