Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

542 Honning, er denne Handling instinktiv, ti alle Arbejdsbier gør dette, selv første Gang de forlader Kuben. Men naar en Bi ved Tilbagekomsten kender sin Kube derpaa, at Biavleren har malet en rød eller blaa Plet over Indgangen, saa er dette ikke noget instink- tivt, ti Bien maa i Forvejen have indpræget sig det farvede Tegn. Slige Eksempler saavelsom Dressur eller en Mængde frivilligt og naturligt indøvede Handlinger, som Dyr kan foretage sig, deres Genkendelse af Personer og Steder o. s. v., viser, at de maa være i Besiddelse af en vis Erindring og Evne til at kombinere Sanse- indtryk ad forstandsmæssig Vej. De Udtryk, de kan give for Glæde og Sorg, for Hengivenhed og Vrede, deres Omsorg for Afkommet og indbyrdes Hjælpsomhed lader heller ingen Tvivl tilbage om, at deres Følelsesliv kan være ret højt udviklet. Men meget af det, der kan se ud som Tegn paa en særlig højt udvik- let Forstand, maa dog betegnes som værende af fuldkommen in- stinktiv Natur, f. Eks. Evnen til at bygge de mest kunstfærdige Reder og Boliger, som mange Fugle og Insekter (Bier, Termiter) har, ti dette kan Dyrene gøre i Kraft af nedarvede Færdigheder, uden nogensinde at have set andre gøre det, af hvem de kunde have lært det; og da alle til en Art hørende Individer udfører saa- danne Handlinger paa samme Maade, kan det ikke være noget, som den enkelte har udtænkt eller fundet paa. Paa den anden Side gaar mange af Menneskets Handlinger, som vi ofte møjsom- meligt maa lære os til, f. Eks. at gaa, cykle, danse, tale, skrive o. s. v., over til at blive rent instinktive, saa at vi kan udføre dem mekanisk uden at tænke over, hvordan de skal gøres. Fra Dyr som Aber (Chimpanser og Orangutanger) har man utvetydige Eksempler paa, hvorledes de efter forstandig Overvejelse kan planlægge og udføre ret sindrige Handlinger, som intet Instinkt kunde have forberedt dem til, saa der er ingen Tvivl om, at og- saa disse Dyr kan have en veludviklet Forstand. Men at der er en stor Forskel i saa Henseende saavel mellem de forskellige Ar- ter og Racer som mellem de enkelte Individer indenfor samme Art eller Race, er vel bekendt. Og ser vi udviklingshistorisk paa Spørgsmaalet, er alt dette jo ogsaa ganske naturligt. Indenfor en enkelt Dyrerække som Hvir- veldyrene falder de ydre Tegn paa højere sjælelige Egenskaber paa det nøjeste sammen med Udviklingen af deres Centralnervesystem, hvis anatomisk-fysiologiske Udforskning har givet de skønneste Resultater for Forstaaelsen af Sjælelivet overhovedet. Lad os da