Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

550 Naar en saadan Kærne begynder paa en indirekte Delingspro- ces (se Fig. 147), kan man (ved Hjælp af Farvninger o. 1.) iagt- tage ejendommelige Forandringer i den. Kromatinkornene svul- mer op og forener sig perlesnorformigt i én lang Traad, der er rullet sammen som et Nøgle (Traadnøglestadiet) og samtidig samler der sig uden om Kærnen nogle ejendommelige, traadede Plasmadannelser, som enten udstraaler fra Pollegemerne, der nu har anbragt sig ved hver Ende af Kærnen, eller ogsaa udgør to saakaldte Polkapper. Efter nogen Tids Forløb deler Kromatin- traaden sig paa tværs i et vist, for hver Dyre- og Planteart i Re- gelen bestemt, Antal Stykker, der kaldes Kromosomer. Disse, der hver for sig ofte bliver hesteskoformig bøjede, lejrer sig med de frie Ender udad i Kærnens Midte, hvor de kan danne en stjærneformig Plade (Kærne pi ad e n), medens de fra Polle- gemerne eller Polkapperne i en tenformig Figur udstraalende Plasmatraade (Tentraadene) fæster sig paa dem. Paa dette Sta- dium, der kaldes Stjærnestadiet, er Kærnelegemerne for- svundne og Kærnehinden opløst, saa Kromosomerne synes at være lejrede frit i selve Plasmaet. Derefter spalter Kromosomerne sig paa langs, og hver Halvdel af et Kromosome drages langs Tentraadene til hver sin Ende af Cellen, medens de to indbyrdes bevarer en Forbindelse med hinanden gennem et nyt System af Traade, der kaldes Forbindelses- eller Støttetraaden e. Under denne Omordning af Kromosomerne (Omordningsstadiet) danner hver Gruppe tit for sig en stjerneformig Figur, hvorfor man og- saa taler om et Dobbeltstjærnestadium. Men nu forener saa ellers hver Gruppe af Kromosomhalvdele sig til én lang Kærne- traad, der er rullet op i et Nøgle (Dobbeltnøglestadiet), ind- til de nydannede Kærner faar Moderkærnens oprindelige Struktur med Kromatinkorn fordelte i et maskeformigt Net af Linintraade, medens der igen optræder Kærnelegenier, og det hele omsluttes af en Kærnehinde. Denne Kærnedeling efterfølges nu sædvanlig straks af en Celledeling, d. v. s. en Adskillelse af Plasmaet i to Dele, som omgiver de nydannede Kærner, og hvor Cellerne er forsynede med en fast Væg (som de fleste Planteceller), opstaar denne som vist i Fig. 147 ved, at der optræder en Mængde smaa Korn i Forbindelsestraadene mellem Døtrekærnerne, og der heraf dannes en sammenhængende Plade (Cellepladen), som enten straks eller efterhaanden forbinder Modercellens Sidevægge med hinanden.