Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

555 Hos de allerfleste Organismer —■ bl. a. vistnok alle Dyr, medens Planteriget rummer flere Undtagelser (se S. 552) — er det saaledes, at de vegetative Celler efter nogen Tids Forløb mister Evnen til at formere sig og i det hele taget til at fortsætte Livet, hvorfor Individet som saadant dør; men i Forvejen kan det saa have dannet andre, generative eller Kønsceller, der ved at for- ene sig med tilsvarende Celler af anden Kvalitet opnaar Evnen til fortsat Udvikling gennem en ny Generation. Denne Proces, der kaldes en Befrugtning, betyder saaledes en Fornyelse af Livs- maskineriet, en Foryngelse eller »en Reorganisation af det levende Stof« (R. Hertwig), hvorved der aabenbart igen tilvejebringes det rette Forhold mellem de Livet opretholdende Kræfter, som er gaaet tabt under den rent vegetative Udvikling, hvor Omverdenen paa saa mange Maader kan gribe forstyrrende ind i de levende Cellers Struktur og Funktioner. Befrugtningsdygtige Kønsceller dannes imidlertid ikke paa et- hvert Tidspunkt af Individets Liv, men kun efter at dette har op- naaet en vis Modenhed, og da i Regelen ogsaa kun i bestemte Perioder (f. Eks. Parringstiden hos Dyr, Blomstringstiden hos Planter). Paa denne Maade kommer der en vis Rhytme mellem det vegetative og det generative Liv, og i de Tilfælde, hvor For- plantningen ogsaa kan foregaa ad ukønnet (vegetativ) Vej (se S. 553), afveksler en saadan som oftest normalt med den kønnede Forplantningsmaade (ved Generationsskifte). De to Slags Kønsceller dannes hos de fleste Dyr og hos mange Planter af forskellige Slags Individer, Hanner og Hunner, der da ogsaa i andre Henseender, ved sekundære Kønskarakterer, af- viger fra hinanden. For at en Befrugtning skal komme i Stand indenfor saadanne Arter, kræves der da nødvendigvis en Samvir- ken (Parring, Krydsning o. 1.) mellem to forskellige Kønsindi- vider. Men hos mange Dyr og hos de fleste Blomsterplanter dannes begge Slags Kønsceller paa samme tvekønnede eller hermafro- ditiske Individ, i Regelen dog i hver sin Slags Kønsorganer, og en Samvirken mellem to forskellige Individer skulde da ikke synes nødvendig. Det er den nu imidlertid som oftest alligevel, eller der opnaas i hvert Fald gerne det bedste Resultat ved en Krydsning mellem forskellige Individer, hvorfor de paagældende Arter i saa Tilfælde i Naturen ogsaa gensidig befrugter hinanden. Men der er dog ogsaa mange Eksempler paa Selvbefrugtning (Au to g am i i videre Betydning), der giver levedygtigt Afkom,