Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
555
Hos de allerfleste Organismer —■ bl. a. vistnok alle Dyr,
medens Planteriget rummer flere Undtagelser (se S. 552) —
er det saaledes, at de vegetative Celler efter nogen Tids Forløb
mister Evnen til at formere sig og i det hele taget til at fortsætte
Livet, hvorfor Individet som saadant dør; men i Forvejen kan det
saa have dannet andre, generative eller Kønsceller, der ved at for-
ene sig med tilsvarende Celler af anden Kvalitet opnaar Evnen til
fortsat Udvikling gennem en ny Generation. Denne Proces, der
kaldes en Befrugtning, betyder saaledes en Fornyelse af Livs-
maskineriet, en Foryngelse eller »en Reorganisation af det levende
Stof« (R. Hertwig), hvorved der aabenbart igen tilvejebringes det
rette Forhold mellem de Livet opretholdende Kræfter, som er
gaaet tabt under den rent vegetative Udvikling, hvor Omverdenen
paa saa mange Maader kan gribe forstyrrende ind i de levende
Cellers Struktur og Funktioner.
Befrugtningsdygtige Kønsceller dannes imidlertid ikke paa et-
hvert Tidspunkt af Individets Liv, men kun efter at dette har op-
naaet en vis Modenhed, og da i Regelen ogsaa kun i bestemte
Perioder (f. Eks. Parringstiden hos Dyr, Blomstringstiden hos
Planter). Paa denne Maade kommer der en vis Rhytme mellem
det vegetative og det generative Liv, og i de Tilfælde, hvor For-
plantningen ogsaa kan foregaa ad ukønnet (vegetativ) Vej (se S.
553), afveksler en saadan som oftest normalt med den kønnede
Forplantningsmaade (ved Generationsskifte).
De to Slags Kønsceller dannes hos de fleste Dyr og hos mange
Planter af forskellige Slags Individer, Hanner og Hunner, der
da ogsaa i andre Henseender, ved sekundære Kønskarakterer, af-
viger fra hinanden. For at en Befrugtning skal komme i Stand
indenfor saadanne Arter, kræves der da nødvendigvis en Samvir-
ken (Parring, Krydsning o. 1.) mellem to forskellige Kønsindi-
vider. Men hos mange Dyr og hos de fleste Blomsterplanter dannes
begge Slags Kønsceller paa samme tvekønnede eller hermafro-
ditiske Individ, i Regelen dog i hver sin Slags Kønsorganer,
og en Samvirken mellem to forskellige Individer skulde da ikke
synes nødvendig. Det er den nu imidlertid som oftest alligevel,
eller der opnaas i hvert Fald gerne det bedste Resultat ved en
Krydsning mellem forskellige Individer, hvorfor de paagældende
Arter i saa Tilfælde i Naturen ogsaa gensidig befrugter hinanden.
Men der er dog ogsaa mange Eksempler paa Selvbefrugtning
(Au to g am i i videre Betydning), der giver levedygtigt Afkom,