Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

 ja endog paa saadanne Organismer (særlig Planter), der normalt eller udelukkende befrugter sig selv. Som vi senere skal høre, kan det endog hos encellede Organismer komme dertil, at en gensidig Paavirkning af forskellige Kærner indenfor samme Celle (Au toga mi i snevrere Betydning) er tilstrækkelig til at hidføre den Fornyelse i en Celles Udviklingsdygtighed, hvori Befrugtnin- gens fundamentalste Betydning ligger. Men i alle Tilfælde maa det anses for et Grundtræk i al Befrugtning, at enten to forskellige Celler eller kvalitativt forskellige Be- standdele (Kærner) indenfor samme Celle forenes ved den. Den egentlige Befrugtningsproces maa altsaa studeres paa Cel- ler, og hvad der ellers tjener til at indlede den eller bringe den i Stand (Parring, Aflægning af Kønscellerne, Bestøvning o. s. v.), bliver af underordnet Betydning med Hensyn til Forstavelsen af Befrugtningens finere Mekanik og egentlige Væsen. Befrugtningsprocessen kan nu foregaa under forskellige Former med Hensyn til de to Kønscellers (eller Kønskærners) indbyrdes Forhold, men af de mange Arter af Befrugtning, som man kender indenfor Plante- og Dyreriget, og om hvis Inddeling man endnu langt fra er enig, skal vi indskrænke os til at nævne nogle af de mere typiske og lettere overskuelige Tilfælde og ikke tilstræbe en i videnskabelig Henseende mere moderne Inddeling af disse. De gamle Betegnelser, vi her vil anvende, Ægte Befrugtning, Kopulation og Konjugation samt Autogami i den snev- rere Betydning, i hvilken denne blev omtalt ovenfor, vil dække over alle de Befrugtningsmaader, der har almindelig Interesse. Den ægte Befrugtning er karakteriseret ved, at de to Kønsceller eller Gameter, der forener sig, ogsaa i det ydre er ud- præget forskellige. Den hanlige. Gamet, Sædlegemet, Sædfimet eller Spermatozoer, er en meget lille, nøgen og oftest selvbevægelig Celle, der kun fører en ringe Mængde Protoplasma, men hoved- sageligt bestaar af en Cellekærne. Bevægeligheden opnaas gennem en Hale eller i—flere Svingtraade (Cilier), der er dannede af Pro- toplasma. Op til Kærnen slutter sig endvidere ofte to Centro- somer (Pollegemer), der, indesluttede i lidt Plasma, bl. a. udgør Mellemstykket hos de dyriske Spermatozoer, medens Cellekærnen her danner Hovedet (se Fig. 150). Kun i enkelte Tilfælde mang- ler særlige Bevægelsesorganer, som hos Krebsdyr og Spolorme