Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

41 denne Opdagelse og Lære fik for Biologien i de følgende Aar, og Opdagelsen var jo i sig selv ogsaa vidunderlig. Med et Slag var der bragt Enhed til Veje paa et saa vidtstrakt og tilsyneladende saa for- skelligartet Omraade, som hele den levende Natur dog er, man havde paa en Gang faaet at vide, hvor man skulde søge efter Livets Hemmeligheder — i den lille Celle, der var Byggematerialet for alle Organismer, og hvor Li- vet kunde være saa koncen- treret, at en eneste Celle kunde udgøre den hele Or- ganisme. Netop i de samme Aar var nemlig en Mængde encellede Væsener bievne op- dagede eller nærmere be- skrevne, som Gærsvampen og mange forskellige Alger og Infusionsdyr, og det er den samme Periode, i hvilken der var saa frodig en Vækst i den kemiske og fysiske Forskning (se S. 14—15). Da man snart efter drog den Slutning, at al Sygdom Fig. 14. Marcello Malpighi (1628— 1694). Italiensk Anatom og Læge. Arbej- dede med Mikroskoper, der gav indtil 180 Ganges Forstørrelse. Undersøgte hermed Blodet og Bygningen af Lunger, Milt, Hjærne, Nerver m. m. samt som den første (samtidig med Englænderen Grew) Planternes anatomiske Bygning. ogsaa er Cellefænome- ner, som det gjaldt at stu- dere for at finde Sygdomme- nes Aarsager og finde Midler til deres Bekæmpelse, fik Lægevidenskaben et mæg- tigt Opsving (Cellularpa- tologi en, udformet og be- grundet af den tyske Læge Virchow omkring Midten af forrige Aarhundrede). Dog var Schleiden’s og Schwann’s Opfattelse af Cellens Byg- ning endnu ret ufuldkommen, da de fremsatte deres Celleteori. De opfattede baade Plante- og Dyreceller som smaa Blærer, med en ret fast Hinde, indenfor hvilken der fandtes et flydende Ind- hold og Cellekærnen som fastere Bestanddel. For dem var altsaa endnu Cellen virkelig et lille Kammer. Men man fondt snart efter, at der foruden Kærnen og en klar Saft i Cellen var en