40
indtil 1682 foregaar saa Offentliggørelsen af flere af deres Arbejder,
Tilligemed Leeuwenhoek og Swammerdam (1637—1680), der og-
saa undersøgte talrige dyriske Væv med Mikroskopet, maa disse
Forskere betegnes som den mikroskopiske Anatomis Fædre.
Disse gamle Anatomer, for hvem Ordet »Celle« virkelig dæk-
kede Begrebet, havde imidlertid ikke faaet Øje paa det væsentligste
ved det, vi nu forstaar ved
en Celle. Og der skulde
gaa ca. 150 Aar, inden man
naaede saa vidt. Først i
Aaret 1833 blev det paavist
af Englænderen Robert
Brown (Fig. 15), at der i
Orkideernes Celler forekom-
mer et vel afgrænset Legeme,
som han kaldte Cellekær-
nen, og i 1838 slog den
tyske Botaniker Schleiden
(Fig. 16) fast, at denne
forekommer almindeligt i
Planternes Celler, hvor den
synes at spille en særlig
Rolle ved Cellenydannelser,
og at den altsaa ikke var no-
gettilfældigtFund afBROWN.
Og da Aaret efter Tyskeren
Schwann (Fig. 17) kunde
meddele, at en Cellekærne
ogsaa kunde paavises al-
mindeligt i den dyriske
Fig. 13. Moderne Mikroskop fra Carl Zeiss i Organisme i alle mulige
Jena, med bøjeligt Sutiv, bevægeligt Objekt- Stadier af dennes Udvikling,
bord og Abbesk Belysningsapparat under dette. , , . , .
saa homologiserede han,
idet han fejlagtigt antog, at der ogsaa i det dyriske Legeme al-
mindeligt fandtes Cellehinder, Planternes og Dyrenes anatomiske
Bygning og opstillede den uhyre vigtige og forøvrigt rigtige Sæt-
ning, at baade Dyrs og Planters Legemer bestaar af
Celler og Omdannelsesprodukter af disse, og at Cel-
len altsaa er Elementarorganet i alt levende.
Det er vanskeligt at vurdere den eminente Betydning, som