Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Forfatter: Fr. Weis

År: 1911

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 663

UDK: 5772

Med 183 afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 688 Forrige Næste
574 plantning gennem Æg. Men en Række parthenogenetiske Gene- rationer afløses dog her af en kønnet Generation. Hos Bierne hersker det mærkelige Forhold, at alle befrugtede Æg udvikler sig til Hunner, men ubefrugtede til Hanner. Ogsaa hos flere Sommerfugle og Myg kender man Parthenogenese. Men denne Forplan tningsmaade er dog ganske ukendt i andre, og navnlig højere, Dyregrupper, som indenfor hele Hvirveldyrrækken, og der er ingen Grund til at antage, at den undtagelsesvis skulde kunne indtræde her, f. Eks. blandt Pattedyr som Men- neskene. I Planteriget har Parthenogenesen længe unddraget sig Op- mærksomheden, hvilket bl. a. hænger sammen med, at Planterne jo som oftest er tvekønnede, og der saa altid kunde blive Tale om Selvbefrugtning, der ikke er ualmindelig. Imidlertid findes der en Del enkønnede, tvebo Planter, hvis Hunplanter sætter spiredygtige Frø uden Befrugtning, bl. a. hvor der slet ingen Hanplanter findes. Men mærkeligt nok har det for de fleste af disse Planters Vedkommende vist sig, at det her ikke drejer sig om Jomfrufødsel, men en rent vegetativ Forplantningsmaade (Apogami, se S. 554), selv om Fosteret opstaar i Frøanlægget, ja selv i Kimsækken, fordi det hunlige Æg ikke har noget med Fosterdannelsen at gøre, men det er rent vegetative Celler, som udvikler sig til Kimplanter. Kun for en enkelt lavere Plantes, den tvebo Alge, Chara crinila's Vedkommende, blev det allerede i 1857 utvivlsomt fastslaaet af J. Smith, at det her virkelig drejede sig om ægte Parthenogenese eller Fosterudvikling af ubefrugtede Ægceller. Men dette var saa ogsaa det eneste sikre Tilfælde, man kendte heraf indenfor Planteriget, indtil Aaret 1896, da det lykkedes den tyske Botaniker G. Klebs at paavise en Række andre blandt Algerne. Siden Aaret 1900, da det første Gang lykkedes — for den svenske Botaniker O. Juel — at føre Bevis for Forekomsten af Parthenogenese hos en Blomsterplante, den kurvblomstrede Fjæld-Kattefod {Antennaria alpina}, har man saa imidlertid opdaget adskillige Arter saavel af Bregner som af Blom- sterplanter, der normalt forplanter sig paa samme Maade, idet man ved cytologiske Undersøgelser har godtgjort, at det virkelig er Ægcellen, der uden Befrugtning udvikler sig til Kimplante. Ved Paavisningen heraf har en Række nordiske Botanikere for- uden Juel, som Sv. Murbeck, C. Raunkiær, C. H. Ostenfeld