Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
574
plantning gennem Æg. Men en Række parthenogenetiske Gene-
rationer afløses dog her af en kønnet Generation. Hos Bierne
hersker det mærkelige Forhold, at alle befrugtede Æg udvikler
sig til Hunner, men ubefrugtede til Hanner. Ogsaa hos flere
Sommerfugle og Myg kender man Parthenogenese.
Men denne Forplan tningsmaade er dog ganske
ukendt i andre, og navnlig højere, Dyregrupper, som
indenfor hele Hvirveldyrrækken, og der er ingen
Grund til at antage, at den undtagelsesvis skulde
kunne indtræde her, f. Eks. blandt Pattedyr som Men-
neskene.
I Planteriget har Parthenogenesen længe unddraget sig Op-
mærksomheden, hvilket bl. a. hænger sammen med, at Planterne
jo som oftest er tvekønnede, og der saa altid kunde blive Tale
om Selvbefrugtning, der ikke er ualmindelig. Imidlertid findes
der en Del enkønnede, tvebo Planter, hvis Hunplanter sætter
spiredygtige Frø uden Befrugtning, bl. a. hvor der slet ingen
Hanplanter findes. Men mærkeligt nok har det for de fleste af
disse Planters Vedkommende vist sig, at det her ikke drejer sig
om Jomfrufødsel, men en rent vegetativ Forplantningsmaade
(Apogami, se S. 554), selv om Fosteret opstaar i Frøanlægget,
ja selv i Kimsækken, fordi det hunlige Æg ikke har noget med
Fosterdannelsen at gøre, men det er rent vegetative Celler, som
udvikler sig til Kimplanter. Kun for en enkelt lavere Plantes,
den tvebo Alge, Chara crinila's Vedkommende, blev det allerede i
1857 utvivlsomt fastslaaet af J. Smith, at det her virkelig drejede
sig om ægte Parthenogenese eller Fosterudvikling af ubefrugtede
Ægceller. Men dette var saa ogsaa det eneste sikre Tilfælde,
man kendte heraf indenfor Planteriget, indtil Aaret 1896, da det
lykkedes den tyske Botaniker G. Klebs at paavise en Række
andre blandt Algerne. Siden Aaret 1900, da det første Gang
lykkedes — for den svenske Botaniker O. Juel — at føre Bevis
for Forekomsten af Parthenogenese hos en Blomsterplante, den
kurvblomstrede Fjæld-Kattefod {Antennaria alpina}, har man saa
imidlertid opdaget adskillige Arter saavel af Bregner som af Blom-
sterplanter, der normalt forplanter sig paa samme Maade, idet
man ved cytologiske Undersøgelser har godtgjort, at det virkelig
er Ægcellen, der uden Befrugtning udvikler sig til Kimplante.
Ved Paavisningen heraf har en Række nordiske Botanikere for-
uden Juel, som Sv. Murbeck, C. Raunkiær, C. H. Ostenfeld