Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

573 kan da altid faa stor Betydning som Arbejdshypotese ved frem- tidige Undersøgelser. Naar vi saa udførligt har refereret den her, er det, fordi den forekommer os at give en simpel billedlig Op- fattelse af en Proces, der er lige saa interessant og betydningsfuld, som den synes at være vanskelig at komme til en dybere For- stavelse af. Og den store Lighed, som man havde paavist med Hensyn til Kønskærnernes Kromosomantal, kunde jo i og for sig ikke give en Forklaring paa Nødvendigheden af deres Forening, som netop maatte søges i deres indbyrdes Forskellighed. Hvori denne bl. a. bestaar, er det da de nævnte Forskeres Fortjeneste at have fremhævet, og dette synes at være et vigtigt Skridt fremad i Erkendelsen af maaske det største og vigtigste Problem indenfor hele Biologien. — Imidlertid gives der Tilfælde, hvor et Foster udvikler sig af en Køns c elle — og da, saavidt vides, altid en hunlig — uden Befrugtning. Denne Forplantningsmaade har man givet Navnet 3. Jomfrufødsel eller Parthénogenese. Den forekommer end- og ret hyppigt indenfor saavel Dyre- som Planteriget. Man ken- der den saaledes fra flere Insekter, Krebsdyr, Hjuldyr og Ikter som et ganske regelmæssigt og normalt forekommende Fænomen, medens den kun indtræder lejlighedsvis hos andre Dyr som Sø- stjærner og visse Sommerfugle, hvis Æg i Regelen gaar til Grunde, naar de ikke befrugtes. De Æg, der ligesom er forudbestemte til Udvikling uden Befrugtning, er gerne mindre og fattigere paa Blommemasse end de, der normalt bliver befrugtede. Og de op- træder tillige i Reglen ogsaa med det fulde, normale, ikke redu- cerede Antal Kromosomer. Mest udpræget er Jomfrufødselen hos saadanne Krebsdyr som de til Bladfødderne (Fyllopoderne) hørende Slægter Branchipus og Apus (Damrokker), blandt hvilke der kun meget sjældent optræ- der Hanner. De nær beslægtede Dafnier (Cladocerer) formerer sig ogsaa hvert Aar gennem flere Generationer ved ubefrugtede Æg, da Hannerne kun optræder paa visse Tider af Aaret. Af Ik- terne kan f. Eks. Leverikten danne to parthenogenetiske Gene- rationer afvekslende med en kønnet. Blandt de mange Insekter, der har Jomfrufødsel, synes denne endog at være den eneste For- plantningsmaade hos visse Blad- og Galhvepser, hos hvilke man slet ikke kender Hanner. Hos Bladlusene bestaar ofte flere Kuld alene af Hunner, der ikke destomindre viser den livligste For-