Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

572 Nu mener Hartmann, at der er tilvejebragt et tilstrækkeligt omfattende iMateriale til Støtte for den Betragtning, at enhver Protist- og enhver Kønscelle i en vis Forstand er hermafroditisk, men i Reglen kun relativt i Forhold til andre Celler eller saa- ledes, at i de hanlige eller hunlige Kønsceller er det ene Element stærkt overvejende over det andet. I hver af disse Slags Celler hersker der da en Spænding af modsat Art, som vil bevirke, at disse Celler altid har Tilbøjelighed til at forene sig og udligne denne Spændingsforskel. Hartmann baserer vel navnlig sin Opfattelse paa Iagttagelser fra Protisterne, hvor, han mener at have godtgjort, at der i enhver Celle altid findes to Kærneelementer, enten repræsenterede af to virkelig adskilte Kærner (Storkærne og Smaakærne, se S. 569) eller ogsaa af forskellige Bestanddele indenfor samme Kærne (Ca- ryosom) eller udenfor denne (Centrosom). Hos højere Dyr (Me- tazoerne) skulde da Centrosomet, der altid slutter sig nøje til Kærnen, repræsentere det specifikt hanlige Element, og Kærnen som saadan det specifikt hunlige Elementx). Og dette vilde være i Overensstemmelse med det før omtalte Forhold under Befrugt- ningen (se S. 562), at det alene er det eller de fra den hanlige Celle stammende Centrosomer, der er virksomme under Forenin- gen af de to Kønscellers Kromosomer og under deres Spaltning og Adskillelse ved den paafølgende Kærnedeling, medens den hunlige Celles Centrosome slet ikke træder i Funktion eller helt forsvinder, og denne Celle alene leverer Kærnesubstans til den nye Celle, saaledes som ogsaa Boveri har gjort opmærksom paa (i 1902). Hvor vidt nu denne Teori vil kunne bringes i Overensstem- melse med de faktiske Forhold i alle Tilfælde af Befrugtning, bl. a. ogsaa dem, der i saa Henseende endnu ikke er fyldestgørende undersøgte, faar foreløbig staa hen. Men den synes i hvert Fald at give en plausibel Forklaring paa iøjnefaldende Sider af de stof- lige Omlej ringer af Kærnesubstans og Centrosomer under de hid- til bedst kendte Tilfælde af Befrugtning. Og en saadan Hypotese, der bringer en Række Enkeltheder under et fælles Synspunkt, Jfr. her det Side 569 omtalte Tilfælde, hvor ubefrugtede Æg af Rundorme og Søstjærner udvikler sig, idet der kun udstødes en Polcelle, medens den anden efter sin Dannelse igen forener sig med Ægkærnen. Det umodne Ægs Kærne synes da her, før Reduktionsdelingerne, at have været udpræ- get hermafroditisk.