Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

57^ Forening med en hunlig kan give Afkom, eller kan den hanlige Celles Rolle ved Befrugtningen, hvor en saadan ellers er nødven- dig, erstattes af anden Slags Indvirkning paa den hunlige Køns- celle? Til Besvarelsen af disse Spørgsmaal er der kommen ret kuriøse Ting frem. Vel kender man endnu intet Eksempel paa, at der af en han- lig Kønscelle alene kan udvikle sig et Foster, eller at den blot kan paabegynde en Deling uden Samvirken med en anden Celle. Men man har gjort følgende Eksperimenter, der dog ikke ude- lukker Muligheden af noget saadant. De to berømte tyske Zoologer, Brødrene Oscar og Richard Hertwig, rystede (i 1887) Kærnerne ud af Æggene paa Søpind- svin og Ld derpaa Sædlegemer trænge ind i disse Æg. Og uden Medvirkning af den hunlige Cellekærne begyndte da de hanlige Cellekærner at dele sig, saa der opstod en Samling af smaa embryonale Celler. Ja, en anden tysk Zoolog, Th. Boveri, fik (i 1889) endog paa denne Maade en hel lille Larve til at ud- vikle sig. Senere (1899) er saadanne Forsøg ogsaa lykkedes (for Franskmanden Yves Delage, der har givet Fænomenet Navnet Mer ogo ni) med Foreningen af Sædceller med kærneløse Æg af Ledorme og Bløddyr. Og den tyske Botaniker Hans Winkler har (1901) faaet kærneløse, befrugtede Æg af Tangarten Cystosira barbata til at dele sig og vokse ud til en lille Kimplante, mens det ellers ikke vil lykkes at faa den paagældende Alges normale Æg til at udvikle sig parthenogenetisk. Men dette sidste har netop ladet sig gøre ved kunstige Indgreb paa forskellige andre dyriske Æg. Denne saakaldte kunstigt fremkaldte Parthen ogenese er en af de Opdagelser, der i de senere Aar har vakt størst Op- sigt indenfor Biologien. Man vidste længe af Erfaring, at meka- niske Indgreb, kemisk Paavirkning, Stik af Insekter, Snylteres Indvirkning o. 1. baade hos Dyr og Planter kunde pirre Celler, der ellers var holdt op med at dele sig, til Nydannelser (Svulster, Saarkork, Galler o. 1.), og det laa da nær at forsøge, om ikke ogsaa en ubefrugtet Ægcelle paa lignende Maade kunde pirres til at paabegynde Delinger. Og dette lod sig i Virkeligheden gøre ved Indgreb og Paavirkninger af højst forskellig Art. Talrige Forskere og først Rich. Hertwig (1896), men senere navnlig den amerikanske Fysiolog Jacques Loeb og Franskmanden Yves Delage, har beskæftiget sig med saadanne Forsøg, hvorved det