Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
578
Fosterudvikling.
Det er flere Gange tidligere fremhævet, at alle de Or-
ganismer (Dyr og Planter), der har deres Oprindelse fra en
befrugtet Ægcelle, i det allerførste Stadium af deres Udvikling
er næsten ganske ens i Udseende, saa det f. Eks. kan være
vanskeligt blot ved en simpel mikroskopisk Undersøgelse at
skelne mellem en Alge, en Pighud og et Pattedyr. Andre Æg,
f. Eks. af visse Fisk, af Krybdyr eller Fugle, kan dog være saa
store eller have en saa karakteristisk formet eller farvet Skal, at
de umiddelbart kan kendes. Men selv hvor der indenfor en Dyre-
gruppe som f. Eks. Hvirveldyrene er ret store Forskelligheder i
Henseende til Æggets Ydre, er der den mest forbavsende Over-
ensstemmelse i den Maade, paa hvilken det hos forskellige Arter
senere udvikler sig til Foster, og de Udviklingsstadier, der gennem-
løbes under Fostertilstanden.
Et Individs Udviklingshistorie eller Ontogenese peger saa-
ledes tilbage paa et Slægtskab med Individer af andre Arter, der
delvis gennemløber de samme Udviklingsstadier i Fostertilstanden,
hvorunder utallige tidligere Generationers gradvise Omformning
afspejler sig som et Billede af hele Stammens Udviklingshistorie
eller Fylogenese (se ogsaa S. 81 og 584).
Læren om Fosterudviklingen eller Embryologien har saa-
ledes afsløret os biologiske Love af fundamental Betydning for vor
Forstaaelse af det indbyrdes Slægtskab mellem Jordens forskellige
Organismer, og skønt vi her ikke kan komme synderligt ind paa
Enkeltheder i de dybtgaaende Omformninger, som navnlig de
højere Dyr undergaar i denne Periode, eller paa Oprindelsen til
deres enkelte Organer og Væv, vil vi dog forsøge at paapege
nogle Grundlinjer i Udviklingsgangen under Fostertilstanden for
at vise den ubrødelige Lovmæssighed, der ogsaa gælder her.
Antager vi, at de flercellede Organismer (Metazoérne og Meta-
fyterne) nedstammer fra encellede (Protisterne), hvilket efter alt,
hvad der er udviklet i det foregaaende, er en velbegrundet Op-
fattelse, vil man dog hurtigt faa Øje for, at Udviklingen har taget
to udpræget forskellige Retninger indenfor henholdsvis Dyre- og
Planteriget, og det vil derfor være naturligt at betragte Fosterud-
viklingen indenfor hvert af disse for sig, idet vi nu ser bort fra
Protisterne.
Fosterudviklingen i Dyreriget rummer vel flere forskel-