Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

580 højst forskellige systematiske Grupper, som Cølenterater (Gopler og Koraldyr), Pighude, visse Orme og Krebsdyr, Sækdyr og et enkelt Hvirveldyr (Amphioxus). Naar Blastulaen har naaet en vis Størrelse, krænger dens ene Side sig ind, saa der dannes en Halvkugle, Sæk eller Skaal med dobbelte Vægge, eller hvad man kalder en Gastrula (Fig. 160). Det ydre Cellelag kaldes nu Ektodermen, det indre Entodermen eller henholdsvis det ydre og det indre Kimblad. Hulrummet, der omsluttes af Entodermen, kaldes Urtarmen, og Skaalens eller Sækkens Aabning Ur mund en. Senere kan der dannes et tredje eller mellemste Kimblad, Mesodermen, mellem de to andre, ved Af- snøring fra Entodermceller eller delvis ogsaa fra Ektodermen. Og Fig. 161. Inækval Kløvning i Ægget af en Frø (Rana temporaria) i 10 paa hinanden følgende Stadier indtil Dannelsen af en Blastula. vi har nu i de 3 Kimblade Modercellerne til alle Legemets senere dannede Væv, saaledes at Overhuden, Hudkirtlerne, Nervesystemet og de fleste Sanseorganer stammer fra Ektodermen, Tarmkanalens Epitliel og Kirtler fra Entodermen, og Muskler, Bindevæv, indre Skeletdele, Kar, Ekskretions- og Kønsorganer fra Mesodermen. I andre Tilfælde fører de første Kløvninger af Ægget ikke til Dannelsen af lige store Celler, men Delingen er ulige eller inækval, skønt dog ligesom foregaaende total, for saa vidt hele Æggets Masse deltager i Delingsprocesserne (Fig. 161). Kun bliver altsaa nogle Celler større end andre og deres indbyrdes Anord- ning ikke saa regelmæssig som i foregaaende Tilfælde. Saaledes foregaar Kløvningen af Ægget hos overmaade mange Dyr, f. Eks. Havfladorme, de fleste Bløddyr, Lungefisk, Ganoider, Rund- munde, Frøer og andre Padder og i Hovedsagen ogsaa hos de