Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58i
fleste hidtil undersøgte højere Pattedyr (her er det nemlig meget
vanskeligt at skaffe sig Materiale paa saa tidlige Stadier af Foster-
udviklingen). Under Overgangen fra Blastula til Gastrula er det
de større Celler, der krænges ind og danner Entodermen, og da
disse er forholdsvis rige paa Næringsblomme, maa nogle af dem
ofte senere tjene til Næring for de andre. Urtarmhulen kan da
en Tid være næsten helt udfyldt af saadanne Entodermceller, der
senere resorberes, og Ektodermen kommer ofte paa det yngste
Gastrulastadium til at bestaa af flere Lag Celler.
Endelig skal vi nævne, at Æggets Kløvning ikke altid er total, men
undertiden kun partiel, idet visse Dele af det slet ikke deltager i
Delingsprocessen. Dette gælder saaledes Insekternes, Fuglenes
(Fig. 162), Krybdyrenes og flere Fiskes store blommerige Æg,
Fig. 162. Partiel, diskoidal, Kløvning af Hønseægget.
hvis største Del jo er bestemt til at tjene som Næring for
Fosteret under dets Udvikling. Celledelingerne foregaar da kun
paa et mindre, skiveagtigt (diskoidalt) Parti af Æggets Overflade,
henimod dets ene Pol, og Gastruladannelsen, under hvilken den
ukløvede Blommemasse indkrænges i Urtarmen, sker meget lang-
somt, saa flere vigtige Organer er udformede, naar den er bragt
til Ende.
Idet da saa at sige alle flercellede Dyrs Udvikling i de første
Stadier af Fostertilstanden kan bringes ind under en af ovennævnte
3 Hovedtyper, vil det ses, hvor ringe Forskel der i saa Henseende
er Tale om. Og noget lignende gælder forøvrigt angaaende Ud-
dannelsen af de enkelte Organsystemer, hvis Oprindelse fra de 3
Kimblade vi før nævnede, men som vi ikke her skal forfølge
videre i Enkelthederne.