Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

590 Bord, og af hvilke den har søgt at skille Avner fra Kærner — omend der kun var forholdsvis lidet af de sidste — og dernæst at have paavist en langt større Lovbundethed i Arvelighedsfæno- menerne, end man før almindelig havde antaget, bl. a. ved at fremdrage af Glemselen de grundlæggende Opdagelser, som den østerrigske Abbed Gregor Mendel allerede i 1865 havde gjort angaaende Bastarders Arvelighedsforhold, samt bekræfte og nær- mere uddybe disse. Ti Arvelighedslovene synes netop at høre til dem, der har den største almene Gyldighed indenfor den le- vende Natur, og dertil at være saa strænge, at de ikke tillader noget levende Væsen at knibe udenom, fordi de saa at sige er uden Undtagelser, hvad Love og Regler jo ellers ikke plejer at være. Naar man f. Eks. har ment i Mutationerne at se saadanne hyppigt forekommende Undtagelser, har flere af disse senere vist sig slet ikke at eksistere, men ogsaa at høre til de strængt lov- bundne Fænomener. Og idet denne Bog særlig har taget Sigte paa at udrede de store fælles Love for alt levende, staar den just her overfor den taknemligste Opgave, hvor den ser den strængeste Lovmæssighed herske indenfor hele den levende Natur. At vor sikre Viden om nogle af de Spørgsmaal, der har særlig stor Be- tydning og almen Interesse, endnu desværre er saa begrænset eller undertiden næsten lig Nul, er en Sag for sig, der utvivlsomt vil være en Skuffelse for mange. Men vi skulde nu i det følgende søge strængt at sondre imellem, hvad man ved, og hvad man ikke ved om Arvelighed, samt fremdrage de vigtigste af de hidtil opdagede Grundlove, der gælder her. Foruden den almindelige Forskningstrang er der navnlig to Drivfjedre, som har tjent til Fremme af Arvelighedsforskningen, nemlig det praktiske Forædlingsarbejde med Husdyr og Kulturplanter, og Udviklingslæren, der nødvendigvis maatte søge efter en Forklaring paa, hvorledes den nu af alle antagne Udvikling indenfor den levende Natur har fundet og finder Sted. Af disse har den sidste absolut været den stærkeste, og først efter Udviklingstankens Gennembrud, der for største Delen netop skyl- des den af Darwin givne Forklaring gennem det naturlige Udvalg (Selektionsteorien), bliver Arvelighedsproblemerne for Alvor brændende, saa Diskussionen om selve Udviklingslæren hovedsage- ligt kommer til at hvile paa dem. Senere er vel den mere prak- tiske Side af Arvelighedsforskningen traadt i Forgrunden, ved at man i fremtrædende Grad ogsaa har taget Spørgsmaal op, der