Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

594 i en af dem skattet Retning. Og ved af disses Afkom igen at udvælge Individer, der varierede i samme Retning, mente man > lidt efter lidt at kunne frembringe Former, hos hvilke de enkelte smaa arvelige Variationer i hver Generation var ophobede til tyde- ligt fremtrædende nye Karakterer, saa der paa den Maade ved fortsat kunstigt Udvalg var bleven dannet en helt ny Race eller Varietet. Saaledes kunde da ogsaa Artsdannelsen tænkes at foregaa gen- nem smaa gradvise Variationer, der var arvelige, og som fæstnedes gennem et bevidst Udvalg fra Opdrætterens Side, og Darwin var ikke i Tvivl om, at det var paa denne Maade, vore talrige Racer af Husdyr og Kulturplanter havde udviklet sig fra vilde Stamformer, efter at han omhyggeligt havde studeret hele denne Sag, saavel ved Selvsyn som ved udførlig Korrespondance med Opdrættere. Men Spørgsmaalet for ham var nu, om de samme eller lignende Faktorer kunde være de virkende ved Arts- dannelsen i Naturen — som han ad andre Veje var naaet til at antage maatte gaa for sig (se S. 80—83) — og her var det da, han (i 1838) blev hjulpet over et dødt Punkt i sin Forstaaelse ved Læsningen af en Bog af Nationaløkonomen Malthus (»Essay on the Principle of Population«), hvis Indhold vi tidligere kort har omtalt (S. 301), og hvorfra Darwin hentede Ideen om, at Kampen for Tilværelsen spillede samme Rolle for Udvalget af de Individer i Naturen, der varierede i en for de herskende Livskaar gunstig Retning (naturlig Udvælgelse), som Menne- skets bevidste eller kunstige Udvælgelse blandt Husdyr og Kultur- planter. Ti de Former, der paa Grund af en eller anden Mangel i Legemsbygning, i Modstandskraft mod klimatiske Faktorer, mod Sygdomme o. 1. eller i Intelligens o. s. v. stod tilbage for andre, vilde da ganske naturligt gaa til Grunde i Konkurrencen med disse om Næring, Plads og andre nødvendige Livsgoder, ligesom selve Parringskampene (se S. 301—303) ogsaa vilde begunstige forplantningen af de Individer, der viste sig at være de stærkeste. Der gik jo som bekendt endnu 21 Aar, inden Darwin i sin Bog »Arternes Oprindelse« (1859) offentliggjorde denne sin Se- lektionsteori, men da kunde han saa ogsaa underbygge den t med en saadan Fylde af Iagttagelser, der syntes at bevise dens Rigtighed, at det som sagt blev den, der i saa høj Grad bidrog til, at den af Lamarck fremsatte Udviklingstanke brød saa afgørende igennem og efterhaanden erobrede hele den tænkende Menneskehed.