Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
594
i en af dem skattet Retning. Og ved af disses Afkom igen at
udvælge Individer, der varierede i samme Retning, mente man >
lidt efter lidt at kunne frembringe Former, hos hvilke de enkelte
smaa arvelige Variationer i hver Generation var ophobede til tyde-
ligt fremtrædende nye Karakterer, saa der paa den Maade ved
fortsat kunstigt Udvalg var bleven dannet en helt ny Race
eller Varietet.
Saaledes kunde da ogsaa Artsdannelsen tænkes at foregaa gen-
nem smaa gradvise Variationer, der var arvelige, og
som fæstnedes gennem et bevidst Udvalg fra Opdrætterens Side,
og Darwin var ikke i Tvivl om, at det var paa denne Maade,
vore talrige Racer af Husdyr og Kulturplanter havde udviklet sig
fra vilde Stamformer, efter at han omhyggeligt havde studeret hele
denne Sag, saavel ved Selvsyn som ved udførlig Korrespondance
med Opdrættere. Men Spørgsmaalet for ham var nu, om de
samme eller lignende Faktorer kunde være de virkende ved Arts-
dannelsen i Naturen — som han ad andre Veje var naaet til
at antage maatte gaa for sig (se S. 80—83) — og her var det da,
han (i 1838) blev hjulpet over et dødt Punkt i sin Forstaaelse ved
Læsningen af en Bog af Nationaløkonomen Malthus (»Essay on
the Principle of Population«), hvis Indhold vi tidligere kort har
omtalt (S. 301), og hvorfra Darwin hentede Ideen om, at
Kampen for Tilværelsen spillede samme Rolle for Udvalget
af de Individer i Naturen, der varierede i en for de herskende
Livskaar gunstig Retning (naturlig Udvælgelse), som Menne-
skets bevidste eller kunstige Udvælgelse blandt Husdyr og Kultur-
planter. Ti de Former, der paa Grund af en eller anden Mangel
i Legemsbygning, i Modstandskraft mod klimatiske Faktorer, mod
Sygdomme o. 1. eller i Intelligens o. s. v. stod tilbage for andre,
vilde da ganske naturligt gaa til Grunde i Konkurrencen med
disse om Næring, Plads og andre nødvendige Livsgoder, ligesom
selve Parringskampene (se S. 301—303) ogsaa vilde begunstige
forplantningen af de Individer, der viste sig at være de stærkeste.
Der gik jo som bekendt endnu 21 Aar, inden Darwin i sin
Bog »Arternes Oprindelse« (1859) offentliggjorde denne sin Se-
lektionsteori, men da kunde han saa ogsaa underbygge den t
med en saadan Fylde af Iagttagelser, der syntes at bevise dens
Rigtighed, at det som sagt blev den, der i saa høj Grad bidrog
til, at den af Lamarck fremsatte Udviklingstanke brød saa afgørende
igennem og efterhaanden erobrede hele den tænkende Menneskehed.