Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

593 af ukendte indre Aarsager pludseligt optrædende stød- vis eller springende Variation (det, som senere først Kor- schinsky og derefter de Vries har kaldt Mutation), der straks viste konstante arvelige Egenskaber; og 6) alle Organismers Til- bøjelighed til at give Afkom, som varierede med Hensyn til for- skellige Egenskaber indenfor snævrere Grænser (men her i større eller mindre Grad) fra Forældrene og saaledes, at ogsaa disse (in- dividuelle, svingende eller fluktuerende) Variationer var i større eller mindre Grad arvelige; ved et naturligt Ud- valg skulde da de Individer, der varierede i en for de herskende Livskaar gunstig Retning, under den almindelige Kamp for Til- værelsen blive de foretrukne, de overlevende, der fortrinsvis fik Lejlighed til at forplante Arten og derved bestandig føre denne frem mod højere og højere Organisationstrin. Det var denne sidste Forklaring, som Darwin tillagde den største Betydning, og denne hans Selektionsteori eller Darwinismen i egent- lig (snævrere) Forstand var det, som straks skaffede hans Udviklingsteori eller det, man almindelig forstaar ved Darwinismen i videre Forstand, saavel de mest glødende Tilhængere som de heftigste Modstandere. Vi skal derfor kort omtale, hvorpaa han begrunder denne sin Teori, ligesom vi senere igen vil komme til- bage til La mare kismen og Mutationslæren. Det er jo en almindelig bekendt Sag, at Afkommet af Planter, Dyr eller Mennesker som oftest ikke ganske ligner Forældrene, og at Sødskende, selv om de tilhører samme Kuld, dog viser ind- byrdes Forskelligheder i Henseende til Form, Farve, Størrelse o. s. v. Dette er os særligt paafaldende indenfor de Arter og Racer, vi kender bedst, vore Kulturplanter, vore Husdyr og os selv, Menneskene. Og da den Slags Forskelligheder indtræder under ganske ensartede ydre Kaar, f. Eks. hos de Planter, der vokser frem af Frøene fra samme Frugt, og Variationerne er ret- ningsløse og ubestemte, kan aabenbart ingen af de La- MARCK ske Forklaringer give fyldestgørende Svar paa Aarsagerne til dem. Og senere har man forøvrigt heller ikke været i Stand til at paavise Grunden til denne Variabilitet, som man kalder Fænomenet, hvorfor man maa nøjes med at tage den som en Kendsgerning uden Forklaring, som Darwin ogsaa gjorde. Men han havde nu lagt Mærke til, at de praktiske Opdrættere af Hus- dyr og Kulturplanter benyttede sig af denne Variationsevne ved at udvælge til fortsat Avl saadanne Individer, der tilfældigt varierede 38