Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

592 (1707—1788) og Erasmus Darwin (1731 —1802), Charles Dar- win’s Bedstefader, et virkeligt Slægtskab mellem forskellige Arter, og Lamarck (se S. 79) var i 1809 endog kommen saa vidt, at han betragtede Slægtskabet mellem alle Dyr og Planter og en heraf følgende Afstamning af de højere fra de lavere Former ikke blot som en Hypotese, men som en Kendsgerning. At Lamarck’s Tanker dog ikke slog igennem, før de blev genoptagne, yderligere begrundede og i Særdeleshed forklarede paa en delvis anden Maade af Charles Darwin (1859), ligger sandsynligvis dels deri, at Tiden da var bleven mere moden for dem, og dels i, at man fandt Dar- win’s Forklaring gennem det under Kampen for Tilværelsen sted- findende naturlige Udvalg af Former, der varierede i en under de herskende Livskaar gunstig Retning, mere plausibel end Lamarck’s Hypoteser desangaaende, som forøvrigt senere fra mange Sider er bleven foretrukne for Darwin’s. Idet vi S. 77—83 har gjort Rede for de Grunde, hvorpaa man baserer den almindelige Antagelse af en Udvikling og et Slægtskab indenfor Dyre- og Planteverdenen, skal vi her blot tilføje, hvor- ledes Lamarck, Darwin o. a. mente, at denne var gaaet for sig. Lamarck’s Udviklingslære omfatter tre forskellige Aarsager: 1) at de Egenskaber, Individerne erhverver sig under deres Liv, og navnlig ved Brug eller Ikke-Brug af deres Organer — af hvilke den første fremmer, den sidste svækker Udformningen af disse — er arvelige eller overføres paa deres Afkom; 2) at forandrede Livskaar (i Henseende til Klima, Ernæring o. s. v.) foraarsager Ændringer i Indivi- dernes Udvikling, der fremtræder som nyttige Tilpasnin- ger, som ligeledes er arvelige; og 3) at Organismerne i Kraft af en indre Følelse, et Behov, og altsaa noget rent psy- kisk, er i Stand til at udvikle sig i hensigtsmæssig Ret- ning, endog saaledes, at der hos dem kan opstaa helt nye Or- ganer og nye Behov, og de da kan blive i Stand til at udnytte de ændrede Livskaar paa den for dem bedst mulige Maade. For de to. første af disse Antagelser havde han Iagttagelser at støtte sig til, der nok kunde tolkes paa denne Maade, men den tredje, som han selv lagde mest Vægt paa, var af rent spekulativ Natur og uden nogen videnskabelig Værdi. DARWINS Udviklingslære var ogsaa flersidig og omfattede bl. a. de to første Punkter i Lamarck’s Teori. Men han fremhævede saa tillige to andre Aarsager til nye Formers Opstaaen, nemlig 5) en