Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

605 til at forklare en progressiv Artsdannelse. Og da de Vries’ mær- kelige Opdagelse saaledes endnu staar som et ret isoleret og an- tageligt sjældent forekommende Fænomen, er man i de sidste Aar igen kommen bort fra i Mutationsteorien at se den Forklaring paa Artsdannelsen i Naturen, som kunde erstatte, hvad man har mistet i Darwin’s Selektionsteori. Bastarder. De Mendel’sRo Love. Til de Vries’ store For- tjenester hører endvidere det indgaaende Studium, han har ofret Bastarderingslæren, hvorom hele andet Bind af hans store Værk handler, og at han som en af de første har gjort denne vigtige Side af Arvelighedsforskningen til Genstand for eksakt videnskabe- lig Behandling. Dette var nemlig ikke muligt, saa længe man ansaa selve de Arter, Underarter og Varieteter, som krydsedes, for de Enheder, som man søgte at kombinere i Bastarden. Der maatte her en langt videregaaende Analyse af disse systematiske Enheders enkelte arvelige Egenskaber eller de til Grund for disse liggende Anlæg til, for at skaffe sig en Forstaaelse af, hvorledes der kunde fremkomme forskellige Slags Bastarder af samme For- ældrepar. Man maatte med andre Ord holde disses enkelte Egen- skaber nøje ude fra hinanden for at finde Lovene for, hvorledes de vilde kunne genfindes hos Afkommet. Dette var imidlertid allerede forlængst sket i Forsøg, som var anstillede af den østerrigske Abbed Gregor Mendel i Brunn, der i Aarene 1865 og 1869 offentliggjorde Resultaterne heraf i to smaa Afhandlinger om Bastarder (Hybrider) af forskellige Planter (Ærte- og Bønneformer og Arter af Slægten Høgeurt, Hieracium). Men disse Forsøg var enten slet ikke bievne paaagtede eller ogsaa var de helt gaaede i Glemmebogen, indtil de blev dragne frem omtrent samtidig (i Begyndelsen af Aaret 1900) og uafhængigt af hinanden af de VrIes, Tyskeren Correns, Østerrigeren Tscher- mak og Amerikaneren Webber, der først ret forstod deres store Betydning og kunde bekræfte Rigtigheden af deres Resultater. Før vi gaar over til en Omtale af de MENDEL’ske Forsøg, maa der fbrudskikkes et Par Bemærkninger om Bastarder i Almindelig- hed. Herved förstaas jo Afkommet af forskelligartede Forældre, hørende til forskellige Racer, Varieteter, Arter eller Slægter. Jo fjernere Forældrenes indbyrdes Slægtskab er, des vanskeligere og sjældnere er de i Stand til at befrugte hinanden. Bastarderne efter fjerntstaaende Forældre er da ogsaa ofte golde, som Muldyr (af Hest og Æsel), Bastarder af Rug og Hvede m. fl.; og hvor