Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

611 sen af en H et er oz yg ote eller et heterozy gotisk Individ. Menneskene og de allerfleste Dyr vil saaledes altid være Hetero- zygoter, og deres Arvelighedsforhold kan derfor ofte være meget vanskelige at udrede, navnlig hvor det tager flere Aar, før Indi- viderne bliver kønsmodne, og man da ikke kan faa flere Genera- tioner frem før efter en endnu længere Aarrække. Som omtalt under Befrugtningen (se S. 556 og 570) betragter man jo som det væsentligste ved denne Foreningen og Fordelingen af de Kromosomer, hvormed hver Kønscelle eller Gamet møder. Og da vi her har at gøre med bestemte Tal af tydeligt adskilte Kro- mosomer, kunde man tænke sig, at der til hver af disse var knyttet et eller flere bestemte Anlæg, og at det da kora an paa Kromo- somernes Fordeling under Reduktionsdelingerne, hvorledes Anlæg- gene blev fordelte. Herigennem vilde de MENDELske Spaltnings- fænomener og de Talforhold, som disse følger, blive mere umiddel- bart forstaaelige og anskuelige, og flere Forskere har da ogsaa ment i Studiet af Kromosomfordelingen at skulle finde Nøglen til en Forstaaelse af de MENDELske Love. Andre lægger imidlertid mindre Vægt herpaa, og mener, at de arvelige Anlægs Tilknytning til Kromosomerne ogsaa kun maa opfattes rent billedligt, idet An- læggene næppe er af stoflig Art eller i hvert Fald ikke giver sig til Kende som en synlig Forskel mellem de forskellige Kromo- somer. I alle Tilfælde er dette et Spørgsmaal, som Arveligheds- forskningen har sin Opmærksomhed skarpt rettet imod, og maaske vil en mere indgaaende Undersøgelse af Kromosomfordelingen under Bastarderinger kunne give meget vigtige og interessante Oplysninger om disses Detailler. Et andet overordentlig vigtigt Spørgsmaal er, om der ved B a s t a r d e r i n g kan dannes Arter med helt nye Egen- skaber, og om man derfor har Lov til i den at se en Faktor af væsentlig Betydning for den progressive Artsdannelse i Naturen. At der ved Krydsning kan dannes nye og konstante Arter, er der ingen Tvivl om, men Diskussionen drejer sig nærmest om, hvor- vidt disse kan tænkes at faa andre Anlæg end dem, der i For- vejen fandtes hos Forældrene — i mere end blot nye Kombina- tioner. Det maa vel siges, at den nye Skole af moderne, »eks- akte« Arvelighedsforskere gennemgaaende er forsigtige og forbe- holdne med Hensyn til at give et afgjort Svar herpaa. Men det maa dog synes naturligt og logisk at besvare Spørgsmaalet med et absolut »Ja« saavel efter de mange foreliggende Erfaringer gennem 39*