Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

6l2 det praktiske Forædlingsarbejde som ifølge rent teoretiske Betragt- ninger. Ti er det saaledes, som man nu almindeligt hævder, at de rent ydre (hvad W. Johannsen har kaldt fænotypiske) Egenskaber maa opfattes som en Reaktion af de arvelige (gen o- typiske) Anlæg paa hinanden indbyrdes og paa Omgivelserne, saa skulde en Nykombination af saadanne genotypiske Anlæg meget vel kunne føre til Dannelsen af helt nye fænotypiske Egenskaber paa samme Maade som den forskellige Kombination af et forholds- vis ringe Antal Grundstoffer eller Radikaler kan give Anledning til Dannelsen af en uendelig Masse kemiske Forbindelser med indbyrdes afgjort forskellige Egenskaber. Og man kunde da godt tænke sig, at alle de Anlæg, der optræder i de mest forskelligartede Kombinationer hos de højst udviklede Organismer, ogsaa havde været til Stede i disses fælles simple Stamform, f. Eks. i et encellet Væsen, men dér blot ikke havde spaltet sig ud eller indbyrdes forenet sig paa alle de Maader, som de senere kom til. Rene Linjer. Den tredje store Milepæl paa den moderne Ar- velighedsforsknings Vej betegnes ved den danske Plantefysiolog W. Johannsens Opdagelse af, hvad han har kaldet rene Linjer, og om hvilken han gav sin første Meddelelse til det danske Vi- denskabernes Selskab i 1905. Han havde da gennem flere Aar foretaget omfattende Undersøgelser over den individuelle (svingende) Variabilitet hos forskellige Byg- og Bønneracer og forsøgt, om det var muligt gennem Udvalg af Plus- eller Minus-Varianter med Hensyn til bestemte Egenskaber at forskyde Typerne i en eller anden Retning. Da de paagældende Planter er Selvbestøvere, og han nøje fulgte det saakaldte Vi lm o rin ske Princip (indført i Forædlingsarbejdet allerede omkring Midten af forrige Aarhundrede af den berømte franske Gartner og Videnskabsmand Louis Le- vecque de Vilmorin), der gaar ud paa at bedømme Indivi- derne efter deres Afkom 0» derfor at holde de forskellige Indi- viders Afkom skarpt sondrede fra hinanden, arbejdede han med usædvanlig rent Materiale, der udelukkede enhver Indflydelse fra fremmede Typer paa de enkelte Stammer. Johannsen gik til dette Arbejde ud fra Forudsætningen om, at den før (S. 596) omtalte GALTON’ske Tilbageslagslov var rigtig, og hans første Resultater syntes ogsaa fuldtud at bekræfte denne. I et Forsøg begyndte han f. Eks. med at sortere efter Størrelse og Vægt et Parti brune Prinsessebønner paa 12000 Stykker, der var indhøstede og indkøbte i Aaret 1900. De viste her den sæd- vanlige Variation efter Tilfældighedskurven (se S. 595) om et