Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
é34
den Evne at kunne fremkalde Krystallisation i andre Beholdninger
af Glycerin ved en Slags Formeringsproces, paa samme Maade
som et en Gang opstaaet levende Væsen kan give Liv til nye
Individer af samme Slags som det selv. Errera mener derfor, at
det ikke alene er tænkeligt, at Organismerne — naturligvis yderst
primitive Former — af og til opstaar ude i Naturen af det livløse
Stof, men at man heller ikke skal afvise det som noget utænke-
ligt en Gang at kunne danne dem kunstigt i vore Laboratorier,
naar vi har lært de Betingelser at kende, under hvilke Stoffet an-
tager »Liv«. —
For loo Aar siden ansaa man det for umuligt at danne orga-
niske Stoffer ad kunstig Vej, af uorganisk Materiale. I 1828 lyk-
kedes det dog (for Wohler) at danne Urinstof af cyansurt Am-
moniak. Senere er langt mere komplicerede organiske Stoffer
dannede kunstigt, og man er paa Vej til at gøre dette Kunststykke
for de mest komplicerede organiske Stoffers Vedkommende, man
overhovedet kender, for Æggehvidestoffernes, der synes at være
■dem, til hvilke Livsevnen særlig er knyttet. Man kan derfor ikke
uden videre afvise de her fremsatte Hypoteser som Utopier.
Der er endogsaa i dem meget tiltalende, selv om der let kan
rejses Indvendinger imod dem. Ti saa længe man ikke kunstigt
har dannet levende Æggehvidestofmolekuler efter de angivne Me-
toder, er de jo kun Formodninger og ikke beviste Kendsger-
ninger.
Langt mere fantastiske og kunstige — for ikke at betegne dem
som rent digteriske — lyder de Hypoteser, der skyldes to iøvrigt
meget ansete Naturforskere, Fysiologen William Preyer (1841—
1897) og Fysikeren og Psykologen G. T. Fechner (1801—1887).
Preyers Hypotese (1880) gaar ud fra, at det levende har
bestaaet fra Evighed af. Men hans Opfattelse af Livet er dog af
en ejendommelig Art. Selve den i sin Tid glødende og flydende
Jordklode betragter han som en stor levende Organisme, »hvis
Liv bestaar i dens mægtige Bevægelse, hvis Aande maaske var
lysende Jærndamp, hvis Blod flydende Metal, og hvis Næring
maaske var Meteorstene«..
Da Jorden efterhaanden afkøledes, udkrystalliserede den uor-
ganiske Materie, udskilt ved det kæmpemæssige Legemes Stof-
skifte, og senere, da Temperaturen var sunket yderligere, dannedes
det Protoplasma, hvoraf de nuværende levende Væsener bestaar.
Det levende har da været det oprindelige, alt har i sin Tid været