Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

é34 den Evne at kunne fremkalde Krystallisation i andre Beholdninger af Glycerin ved en Slags Formeringsproces, paa samme Maade som et en Gang opstaaet levende Væsen kan give Liv til nye Individer af samme Slags som det selv. Errera mener derfor, at det ikke alene er tænkeligt, at Organismerne — naturligvis yderst primitive Former — af og til opstaar ude i Naturen af det livløse Stof, men at man heller ikke skal afvise det som noget utænke- ligt en Gang at kunne danne dem kunstigt i vore Laboratorier, naar vi har lært de Betingelser at kende, under hvilke Stoffet an- tager »Liv«. — For loo Aar siden ansaa man det for umuligt at danne orga- niske Stoffer ad kunstig Vej, af uorganisk Materiale. I 1828 lyk- kedes det dog (for Wohler) at danne Urinstof af cyansurt Am- moniak. Senere er langt mere komplicerede organiske Stoffer dannede kunstigt, og man er paa Vej til at gøre dette Kunststykke for de mest komplicerede organiske Stoffers Vedkommende, man overhovedet kender, for Æggehvidestoffernes, der synes at være ■dem, til hvilke Livsevnen særlig er knyttet. Man kan derfor ikke uden videre afvise de her fremsatte Hypoteser som Utopier. Der er endogsaa i dem meget tiltalende, selv om der let kan rejses Indvendinger imod dem. Ti saa længe man ikke kunstigt har dannet levende Æggehvidestofmolekuler efter de angivne Me- toder, er de jo kun Formodninger og ikke beviste Kendsger- ninger. Langt mere fantastiske og kunstige — for ikke at betegne dem som rent digteriske — lyder de Hypoteser, der skyldes to iøvrigt meget ansete Naturforskere, Fysiologen William Preyer (1841— 1897) og Fysikeren og Psykologen G. T. Fechner (1801—1887). Preyers Hypotese (1880) gaar ud fra, at det levende har bestaaet fra Evighed af. Men hans Opfattelse af Livet er dog af en ejendommelig Art. Selve den i sin Tid glødende og flydende Jordklode betragter han som en stor levende Organisme, »hvis Liv bestaar i dens mægtige Bevægelse, hvis Aande maaske var lysende Jærndamp, hvis Blod flydende Metal, og hvis Næring maaske var Meteorstene«.. Da Jorden efterhaanden afkøledes, udkrystalliserede den uor- ganiske Materie, udskilt ved det kæmpemæssige Legemes Stof- skifte, og senere, da Temperaturen var sunket yderligere, dannedes det Protoplasma, hvoraf de nuværende levende Væsener bestaar. Det levende har da været det oprindelige, alt har i sin Tid været