Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

635 levende, og først senere er den livløse, uorganiske Materie ud- sondret af det levende. Preyers Opfattelse af den glødende Jordkugle som en levende Masse afviger desuden ganske fra, hvad man nu forstaar ved Liv. og man kunde da lige saa godt godkende Fechners Opfattelse af Jorden som bestandig værende en levende Organisme, af hvilken det, vi i daglig Tale forstaar ved levende Væsener, kun er som særlige Celler og Organer. Ja, Jorden skal endogsaa have en Sjæl og tale et Sprog til andre Kloder — Betragtninger, der rent billedligt kan være af en vis Skønhed og Storladenhed, men som dog ikke har andet med Na- turvidenskab at gøre, end at de er fostrede i en berømt Natur- forskers Hjærne. — De følgende Hypoteser, der sluttelig skal omtales, vil i og for sig ikke give nogen Forklaring paa Livets første Oprindelse, da de nærmest gaar ud fra, at dette har ekisteret fra Evighed af, men de skal kun oplyse om, hvorledes Livet er kommen til Jorden, og hvad der her kan have været den første Spire til de mang- foldige og forskelligartede Livstyper, vi nu finder. I Grunden kan de alle sammenfattes til en enkelt Hypotese, der blot er ble- ven udformet lidt forskelligt til forskellige Tider, nemlig: Hypotesen om Kosmozoerne, Panspermien, eller Læren om, at de levende Væsener findes rundt omkring i Ver- denssystemet, hvor de kan flyttes fra den ene Klode til den anden under særlige Forhold. Det er en ellers ret ubekendt tysk Læge, H. E. Richter, der 1865 først har fremsat denne Formodning. Han gaar ud fra, at der mellem de faste Bestanddele, der svæver omkring i Verdens- rummet, vel kunde tænkes at være levende Kim. Man mente den Gang i Meteorstene at have paavist Kul og petroleumsagtige Stoffer, og da disse altsaa ikke var forbrændte under den Opvarm- ning til Glødning, som Meteorerne undergaar paa Grund at den Gnidningsmodstand, de møder, naar de kommer ind i Jordens Atmosfære, kunde det vel tænkes, at saadanne Meteorer kunde medføre levende Celler, der da paa Jorden i sin Tid og bestandig senere fandt gunstige Betingelser for deres Trivsel og Udbredelse. At Digteren Flammarion med Begærlighed greb denne Tanke og nærmere har udpenslet den, vil ikke forundre, men det for- tjener mere Opmærksomhed, at berømte Naturforskere som den tyske Fysiker og Fysiolog Hermann Helmholtz og den for faa