Fra en Hovedstamme, Rygmarven, og en Hovedcentral, Hjær-
nen (Fig. 38), forgrener saa endelig Nervevævets Elementer sig
hos Hvirveldyrene rundt til alle Legemets Dele, som det, der diri-
gerer de fleste og vigtigste Livsprocesser og derfor ogsaa anses
for at have naaet den højeste Grad af Udvikling, den fineste og
mest komplicerede Struktur.
Af Nerveelementer maa skel-
nes mellem de egentlige
Nerveceller (Ganglier-
ne, Fig. 39) og Nerve-
traadene (Fig. 40), der er
at betragte som Udløbere
fra de første, men dog saa-
Fig. 38. Hjærnen og den øverste Del af
Rygmarven af et Menneske, set fra neden
og bag-tra. SH Storhjærnen, KH Lille-
hjærnen, GN Lugtenerver, AN Synsner-
ver, RN Rygmarvsnerver.
Fig. 37. Benceller i deres
Huler, n Kærne, p Proto-
plasma, c Benhulens Væg,
s Grundsubstans med Stykker
af Benkanaler.
ledes, at de udenom en kontinuerligt fortløbende saakaldet Akse-
cylinder hos de højere; Dyr undertiden bestaar dels af en Marv-
skede, dels af den saakaldte Schwannske Skede, mellem hvilke
der er indlejret en større Mængde Kærner og Protoplasma.
Nervetraaden danner Forbindelsen mellem Centralnervesystemet