70
Væksten helt op, saa længe Planten lever; der findes i dens Vækts-
punkter bestandig embryonalt Væv (o: Væv i Fostertilstand), der er
i Færd med at uddifferentiere sig, og Plantens Stofmasse forandres
stadig ved Dannelsen af nye Organer og Hendøen af ældre Dele.
Noget tilsvarende kan man vel nok finde hos visse lavere Dyr, der
formerer sig ad vegetativ Vej, som Koraldyrene (se Fig. 63), skønt
man dog her ret nøje kan afgrænse det enkelte Individs Udvikling, saa
der maaske ikke heller paa dette Punkt kan siges at være en gennem-
gribende Forskel mellem Dyre- og Planteriget; men saadanne abso-
lute Forskelligheder eksisterer maaske overhovedet ikke, hvorfor det
ogsaa ofte er svært at drage en skarp Grænse mellem disse to Riger.
Fig. 58. Æggets Kløvning (efter Befrugtningen) hos en Søpølse (Synapta).
Og hvad der i hvert Fald er fælles for dem og for alt levende
overhovedet, det er den cellulære Bygning, der til syvende
og sidst viser den mest forbavsende Overensstemmelse
mellem de i ydre Henseende mest forskelligartede
Organismer. Det er til den, vi maa gaa, naar vi vil studere
Livet og dets Love, og ethvert Fremskridt i vort Kendskab
til Cellen bliver derfor Betingelsen for en dybere For-
staaelse af Livet overhovedet. I Erkendelsen heraf er det,
at Celleforskningen (Cytologien) i vore Dage har saa mange og saa
fremragende Dyrkere, og at man i den maa søge Grundlaget for
hele den almindelige, og for saa vidt ogsaa den specielle, Biologi.